35 / 640
H. N. Clausens Syn paa Forh. ml. Kunst og Kristendom
| g
levende Del fra 1837 til 1876.16) Som Kirkeværge for Vor
Frue kom han i et nært og kært Samarbejde med
Thor-
valdsen personligt.
Under sit Romerophold paa den store
Udenlandsrejse 1818—20 var det ham »en Modgang og
et stort Savn« at maatte tage tiltakke med Thorvaldsens
Atelier — Mesteren selv gæstede da København; men han
deltog i Hovedstadens pompøse Modtagelse af sin ny
Æresborger 17. September 1838. Paa J. V. Sonnes — nu
næsten forvitrede, med Hensyn til historisk Troværdig
hed af licentia artifica (kunstnerisk Frihed) uom tviste
ligt prægede — Frise paa Thorvaldsen-Musæets Façade
findes Clausens Skikkelse i Hovedfeltet, altsaa i den
egentlige Modtagelsesscene, hvor en Gruppe festklædte
og feststem te celebre københavnske Borgere byder den
hjemvendende Berømthed Velkommen til hans Fødeby.
Ved Festen for ham paa Hotel d’Angleterre et Par Uger
efter (7. Oktober) var Clausen blandt Talerne; han h il
ste Hædersgæsten som Skaberen af »den stolte Række
af Skjønhedsværker«, i hvilke vi møder Kunsten »ren og
kysk, usm ittet af Smaaligheds, Forfængeligheds, Letfær
digheds Aand« og præget af himmelsk Sandhed, ophøjet
Simpelhed og rolig Klarhed — det er i kort Begreb Clau
sens Syn paa Thorvaldsensk Skulptur. Han værdsatte
det fleraarige, nære Samarbejde, som Kirkeværgeposten
bragte ham i til Thorvaldsen, der med særlig Omhu om
fattede den kunstneriske Udsmykning af Frue Kirke.
Sammen med en lille, trofast Vennekreds stod han ved
Kunstnerens Dødsleje 24. Marts 1844. Før det saa ene-
staaende højtidsfulde Sørgetog 6 Dage efter satte sig i
Bevægelse fra Kunstnerhjemmet i Charlottenborg til
Vor Frue, holdt Clausen i Kunstakademiets Antiksal en
stemningsfuld Afskedstale, sart præget af hans person
lige Kendskab til den Afdøde. Som Medlem af Bestyrel
16) ib. 466.