40 / 640
2 4
Skat Arildsen
lede dog her ind (1825, 1844, 1851).29)
Resultatet
er b le
vet, at »en uæsthetisk Eensform ighed« og Ligegyldighed
for k irkelig Kunst og Symbolik præger ikke alene den
reformerte, men ogsaa den lutherske Kultus (1853).30)
I Protestanternes »nødlidende Kirkebygninger« hersker
i Alm indelighed »frastødende Nøgenhed og iisnende Kul
de« (1859, 1878).31) Men hvorfor skulde den evangelisk
lutherske Kultus ikke kunne hæves til et højere og vær
digere Trin, naar en alm indeligere udbredt kirkelig
Sans sejrer? (1844).32) Som Luther var »ikke blot Or
dets, men ogsaa Tonens og B illedets Vurderer«, saa-
ledes bør den lutherske Kirke da ogsaa bryde med gam
mel Slendrian og arbejde paa en friere, fuldere og var
mere Udfoldelse af Kultusformerne (1851).33) Takket
være Luther er
Tanken om en hellig Kunst
da ikke frem
med for os evangelisk-lutherske Kristne. Al Tale om en
speciel protestantisk Kunst, altsaa som Modstykke til ka
tolsk Kunst, betragtede Clausen dog i 1825 som vistnok
nærmest hørende den fjernere Frem tid til, saaledes i
sin Ungdoms teologiske Hovedværk, »Catholicismens og
Protestantismens K irkeforfatning, Lære og Ritus«. En
Menneskealder senere kunde han i sit Livs sikkert b e
tydeligste Arbejde, »Det evangeliske Kirkelivs Nutid og
Fremtid« (1859) konstatere, at Tanken om en særlig
evangelisk-luthersk Kunst endnu da kun i ringe Grad
var trængt ind i det kirkelige Liv, en Opfattelse, han
ikke fandt Anledning til at ændre, da han i 1875 daterede
20)
Cath. o. Protest. 784 flg., NB. 789. — Udvikling 476— 77. — s.
F.: Den Augsburgske Confession, oversat og belyst ved historisk
dogmatisk Udvikling. Kbh. 1851, 278— 79.
30) Chr. Troeslære 445.
31) s. F .: Det evangeliske Kirkelivs Nutid og Fremtid. Kbh. 1859,
422 (2. Udg. Kbh. 1878, 658).
32) Udvikling 477.
33) Den Augsburgske Confession 279—80.