43 / 640
H. N. Clausens Syn paa Forh. ml. Kunst og Kristendom
27
indviede bestemt til at aabenbare det himmelske for de
res Medmennesker. »Med underfuld Magt gribe og fast
holde de de store Syner, udpræge dem i Materiens Stof,
forvandle den døde Masse til Aandens klareste Billed,
og saaledes fremstaa de under den skabende Haand, dis
se Skikkelser, som Sjælen gjenkjender og elsker i sine
bedste Timer; de bringe Budskab fra en højere Verden,
tolke i veltalende Tavshed dens stille Herlighed, dens
dybe Fred« (1838) .38) Hvad Dusinmennesket aner, fatter
og tolker Kunstneren for ham. Hvor denne lader sin
Aand virke ikke imod, men med Guds Aand, dér lader
Gud Sandheden frem lyse i sin Skønhed for Menneskene
(1838) ,39) Hvor Kunstneren skaber det store og herlige,
dér vidner Guds Aand med Menneskets Aand (1844) .40)
Derfor er sand
Kunst
hellig (1838) .41) At betragte den som
blot og bar Luxus og Øjenslyst vidner ikke blot om man
gelfuld aandelig Udvikling (1847),42) men maa simpelt
hen stemples som Vanhelligelse af Kunsten (1848) .43) —
Men nu
Kunstforstaaelsen!
Selvom det kun er de faa gi
vet klart at tyde Kunstens Billedsprog, »saa lyser den dog
livsalig ind i hver sund, ufordærvet og ukunstlet Sjad«
(1838).44) Selvfølgelig er Nydelsen af Kunstværker i no
gen Grad betinget af aandelig Dannelse og Kundskab,
men kan dog mindst af alt undvære en »naturlig Sans«,
et medfødt aabent Øje og modtageligt Sind for Kunsten,
noget, som kan være nægtet den Dannede, men givet den
Udannede, der, alle sine aandelige Mangler tiltrods, kan
føle sig grebet af Billedværkets Storhed og Skønhed
ib. 756.
ib. 756—57.
ib. 760 (Ved Thorvaldsens Kiste).
ib. 758 (Hilsen til Thorv.).
ib. 634 (Ang. Forts, af kunstn. Udsmykn. af Univ.’s Forhal).
ib. 708 (Ved Thorvaldsens Musaeums Aabning).
ib. 757 (Hilsen til Thorv.).