38 / 640
2 2
Skat Arildsen
stendom er naturligt samhørende og samarbejdende Mag
ter (1825).20) Som Evangeliet tager Sigte ikke paa denne
eller hin enkelte Side af Mennesket, men paa det hele og
fuldstændige Menneske, saaledes kommer det religiøse
Liv da ogsaa i ligelig Grad til at gennemtrænge det m en
neskelige Væsen som Helhed og ytre sig som en harmo
nisk Samvirken af baade Følelse, Tænkning og Vilje
(1844, 1853) .21) Som Kristendommen er Fuldendelsen
af Aabenbaringen og vel at mærke af en Aabenbaring,
der om fatter hele Livet, henvises Kirken af Aabenba-
ringsordet til at gøre Brug af enhver Form, hvorunder
det guddommelige har aabenbaret sig i Guds rige og
mangfoldige Verden (1853) ,22) Baade den kristelige H i
storie, der om fatter et helt Persongalleri, og den kriste
lige Lære, som. udtrykkes i Billeder og Lignelser, opfordrer
ogsaa uvilkaarligt til kunstnerisk Fremstilling (1844) ,23) Det
er altsaa ganske i x\abenbaringens Aand, naar den kriste
lige Kultus tager i sin Tjeneste enhver Form, der tjener
til Fremme af Fromhedslivet. Den kristelige Kults H i
storie omfatter da ogsaa saavel Homiliens og Salmedigt
ningens som den k irkelige Billed- og Tonekunsts H isto
rie (1853).24) Først ved Kristendommen har saavel den
himmelske Skønhed aabenbaret sig i Kunstens uudtøm
melige Rigdom for Menneskeheden, som den skabende
Kunstneraand er hævet til en for Antiken ukendt Højde.
Kilden til Kunstens højeste og reneste Liv maa sikkert
søges i »Religionens Helligdom« (1825).25)
20) s. F.: Catholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning,
Lære og Ritus. Kbh. 1825, 789—90.
21) Udvikling af de chr. Hovedlærdomme 473. — s. F.: Christelig
Troeslære. Kbh. 1853, 120.
22) Chr. Troeslære 437.
23) Udvikling 473.
24) Chr. Troeslære 437.
25) Cath. o. Protest. 790, 796.