32 / 640
16
Skat Arildsen
dansk Kunst har tillige sikret ham en hæderfuld Plads i
Thorvaldsen-Kunstens Historie.
Kunstsans var en Fam iliearv i den Clausenske, som
det er den Dag idag i den Glausen-Frimodtske Slægt. I
den Henseende slægtede Teologen og Politikeren
Henrik
Nicolai Clausen
(1793— 1877) ikke blot sin Morfader, den
lollandske Landsbypræst, Provst
Niels Schiern
paa, men
ogsaa sin Farfader, den slesvigske Landsbypræst
Claus
Henrik Clausen.
Størst Betydning for ham ogsaa paa
dette Punkt fik dog hans Fader, Stiftsprovst over Sjæl
lands, nu Københavns Stift,
Henrik Georg Clausen,
der
ejede »en levende Følelse for det Skjønne i Udtryk og
Tone«.5) Sansen for B illedkunsten i dens forskellige For
mer fik Henrik N icolai skærpet under sin
Opvækst
væ
sentligst under Faderens Vejledning, dels ved Hjemmets
Samling af Malerier og Kobberstik, dels ved daglig Ud
sigt til og stadig Færden i Faderens Kirke, den daværen
de Vor Frue, som blev ødelagt under Englændernes Bom
bardement paa Hovedstaden 1807, endelig ogsaa ved Be
søg paa Den kgl. Malerisamling og to private Samlinger,
Konsul Hans W ests og den Moltkeske.6) Som ung Dr.
phil. fra 1817 gjorde han fra Sommer 1818 til December
1820 en længere
Udenlandsrejse,
som blev et »Hovedpunkt
i hans aandelige Frigørelses- og Udviklingshistorie«, fø l
gelig ogsaa for Udviklingen af hans Kunstforstaaelse,
der blev fremmet under Ophold i Berlin, Dresden og
W ien, Rom og Paris.7)
Kort efter H jemkomsten blev H. N. Clausen udnævnt
til
Lektor
i det teologiske Fakultet ved Københavns Un i
versitet (1821), Aaret efter til ekstraordinær og 1830 til
5)
Skat Arildsen: H. N. Clausen og Kunsten i København, Hist.
Medd. om Kbh. 3. Rk. I Kbh. 1935 (cit.:
H. N. Cl. og Kunsten),
450—
51, 454.
0) ib. 452—54.
7) ib. 454.