323 / 640
Konservering af Haandskrifter, Arkivalier og Bogbind 3Q7
minerede af de forskellige Borebillers Larver, men ikke
mindre farlige er de forskellige Svampedannelser (f. Eks.
Aspergillus). Man ser ofte paa et af Fugt medtaget Ar-
kivale eller Haandskrift en brun eller rødlig Skjold; det
er en Svampedannelse, der som Regel begynder i Kanten
af Bladet eller Pergamentet, og den kan brede sig, om
der intet gøres for at hindre det.
En Svampedannelse kan godt ligge indtørret i lang
Tid, for saa p ludselig at begynde at sprede sig under
Forandring i klimatiske Forhold. Det er en forkert An
tagelse, at man blot ved at overklæbe Stedet, hvor An
grebet har vist sig, med Silkepapir eller Silketyl kan
standse Forfaldet — har man ikke sørget for at dræbe
Kim og Sporer inden en Overklæbning, kan denne være
til yderligere Skade, idet man da tilfører Svampen ny
Næring til fortsat Liv og Trivsel.
Det stadig tilbagevendende Spørgsmaal under Konser
vering af gamle Haandskrifter og Arkivalier bliver, hvor
ledes man bedst kan standse den Ødelæggelse, som In
sekter og Skimmelsvampe forøver.
Man mente i sin Tid at have fundet et virksom t Mid
del i Zapon og Cellit, idet man med Pensling med disse
Cellulose-Lakker kunde lukke helt til for al Lufttilfør
sel. De med T iden indhøstede Erfaringer har desværre
vist, at disse Midler kan gøre Bladene stive, saaledes at
de brister ved Brugen, og flere Arkiver i Europa er
derfor gaaet bort fra at bruge Zapon og Cellit.
Fra 1902 til 1929 har man i København paa Landsar
kivet for Sjælland gjort Forsøg og anvendt Zapon og
Cellit samt Neu Zapon til Konservering af de skørnede
Blade. Rigsarkivar Axel Linvald har i sin Embedstid
som Raadstuearkivar i »Meddelelser fra Raadstuearki-
vet (Stadsarkivet) 1930— 32« i »Historiske Meddelelser«,
2. R., V Bd., S. 435 f., givet udførlig Beretning om disse
Kemikalier og Anvendelsen af dem. Lignende Forsøg er
20*