Erik af Pommerns Erhvervelse af København 1417
3
Q
3
Mark Sølv, men kvittede 7000 Mark i denne Sum mod
at faa Københavns Slot, som under den forudgaaende
Krig var kommet i Hænderne paa Magnus, tilbage
igen59). Valdemar havde, efter at Roskildebispen i 1341
havde overladt ham København og forskelligt andet
Gods, for at skaffe sig Penge pantsat det altsammen til
Markvard af Stove og andre tyske Adelsmænd for 7000
Mark60), og dette Pant maa Magnus have indløst for et
ligesaa stort Beløb61).
Det af Oluf Nielsen fremdragne Forhold er vistnok
det eneste kendte Forhold, til hvilket Indlægget kunde
tænkes at have Hensyn, men alligevel er hans Hypotese
højst tvivlsom. Navnlig passer Beløbet ikke; det er i
Indlægget dobbelt saa stort som i Traktaten. Desuden
havde Valdemar jo, da han pantsatte København, faaet
7000 Mark for Pantet, og naar han nu betalte Magnus,
der formodentlig havde indløst det hos Panthaveren,
7000 Mark for Byen, kunde det i Realiteten siges at være
det samme, som
0111
han selv havde indløst det. For at
der skulde kunne tales om et egentligt Tilbagekøb, maat-
te Forudsætningen være, at Magnus’s Erobring havde
bragt den tidligere Ejendomsret over Byen helt til Op
hør, og Affattelsen af Traktaten tyder i Virkeligheden
paa, at man nærmest har set saaledes paa Forholdet,
idet Transaktionen ikke opfattes som Indløsning af et
Pant, men snarere som en Gave, der af Magnus gives
Valdemar for at styrke det gode Forhold imellem dem,
blot med Tilføjelse af, at Gaven stod Magnus i 7000 Mark,
hvilken Gave Valdemar saa lønner ved af Velvilje at an
erkende, at han af Magnus har modtaget et ligesaa stort
r>9) Kbhvns. Dipi. I, S. 88, jfr. 84.
60) Kbhvns. Dipi. I, S. 79.
61) Jfr. Oluf Nielsen, Københavns Hist. II, 16— 17. Det der anførte
Sted i den svenske Rimkrønike nævner dog et andet Beløb.