315 / 640
Erik af Pommerns Erhvervelse af København 1417
2 9 9
han tilbød at pleje Biskoppen og Kapitlet Ret om Kø
benhavn efter Landslov for Rigsraadet, paa den Tid,
Biskoppen maatte bestemme, hvortil Biskoppen, der var
til Stede, svarede, at hvis Kongen vilde sammenkalde
alle B iskopperne paa Sjælland, vilde han af dem hænde,
hvad Ret var om København. Og en Maaned senere, den
26. Febr. bevidnede Ærkebiskoppen, at Kongen ved et
Møde i Graabrødrekloster i København havde gentaget
sit Tilbud overfor Biskop Jens, men* aabenbart uden at
denne havde modtaget det52).
Baade Kongen og Biskoppen havde altsaa nu skiftet
Standpunkt med Hensyn til Domstolens Sammensæt
ning. Kongen vilde simpelthen have Sagen bragt for
Rigsraadet, medens Biskoppen vilde have den paadømt
af en rent gejstlig Domstol, vel ikke af den kirkelige In
stans, som var nærmest til at dømme i en Sag, i hvilken
han var Part, nem lig Ærkebiskoppen, men af en Dom
stol, bestaaende af hele det danske Episkopat. I B iskop
pens Standpunkt laa sikkert tillige, at Sagen skulde paa
dømmes efter kanonisk Ret og ikke efter dansk Ret.
B iskoppen har aabenbart indset, at en Afgørelse efter
dansk Ret, særlig naar den skulde træffes af en Dom
stol med et stærkt verdsligt Element, ikke levnede ham
meget Haab om Sejr.
Den kanon iske Rets principielle Forhud mod Afhæn
delse (og langvarig Brugsoverdragelse) af Kirkens faste
Ejendomme vilde veje til overfor en kirkelig, men ikke
overfor en verdslig Domstol, og det samme gjaldt om
Coelestin IIFs ovenfor omtalte Bulle af 1193, der specielt
forbød Roskildebisperne at afhænde København.
Kongen var nu i Henhold til Dommen af 3. Febr. 1417
i fuldt lovlig Besiddelse af Slottet og Byen og havde de her
af følgende processuelle Fordele under en eventuel Rets
52) Kbhvns. Dipl. I, S. 147.