320 / 640
3 0 4
Poul Johs. Jørgensen
Beløb62). Naar Forholdet opfattedes saaledes, kunde det
maaske nok siges, at Valdemar i 1343 havde købt Kø
benhavn tilbage, men hvorvidt han derefter var frigjort
overfor Kirken, maatte ganske vist bero paa Indholdet
af de Aftaler, han havde indgaaet med denne.
VI.
Efter 1419 høres der foreløbig ikke noget om Striden
om København. Dog er det muligt, at det staar i en vis
Forbindelse med denne Strid, naar Biskop Jens Ander
sen 1421 paa Sjællands Landsting afgav en Erklæring
om, at han takkede Kongen, fordi han lod ham vel ved
Rette og lod ham nyde Fred og Skel, en Erklæring, som
Kongen derefter erhvervede T ingsvidne om63). Faktisk
var Slaget tabt for Biskoppen, men hverken han eller
hans Efterfølgere betragtede dog Sagen som fuldstændig
skrinlagt, men rejste paany Kravet om Tilbagegivelse
a f København, saa ofte der syntes at frembyde sig en
gunstig Lejlighed dertil, eller gjorde i hvert Fald for
beredende Skridt til Sagsanlæg. Om d isse Bestræbel
ser, der fortsattes lige indtil Reformationen, kan im id
lertid henvises til Fremstillingen hos Oluf N ielsen64). Det
skal blot nævnes, at medens B iskoppen baade ved Chri-
stiern I’s Tronbestigelse og ved Hans’s Tronbestigelse65)
62) castrum Køpmannahampn mutue dilectionis iuter nos ampli-
ande intuitu gratanter nobis dimisit, per se pro septem millibus mar-
carum . . . . acquisitum, quam eciarn argenti summam ex affectione,
qua erga eum mouemur, vice versa in pretium terrarum predictarum
nos recognoscimus accepisse.
63) Danske Magazin V, S. 300.
64) Københavns Hist. og Beskriv. I, S. 39—42.
65) Se en Vidisse af 27. Sept. 1482 (Kbhvns. Dipi. I, S. 219). Maa
ske kan Erhvervelsen af den hænge sammen med, hvad der i et No-
tarialinstrument af 19. Febr. 1494 (ibid. S. 228—31) fortælles om,
at Biskop Oluf Mortensen ved en Lejlighed lod læse nogle aabne
Breve om Københavns Slot for Kongen og Raaderne.