316 / 640
3 0 0
Poul Johs. Jorgensen
sag. Efter Retsbøgerne skulde han have Ret til at afgøre
Sagen med Edsbevis, men selv om man betragtede denne
Ordning som forældet, hvad den dog næppe var, og lod
Udfaldet af Sagen bero paa en materiel Bevisprøvelse,
var det ikke nok til at bringe Kongens Paastand til Fald,
at han ikke kunde godtgøre nogen Ejendomsret til Kø
benhavn; det var nu Kirken, der skulde oplyse en Ret,
som berettigede den til at tage Byen fra ham.
Dette skulde ved første Øjekast synes let nok. Ros-
kildekirkens Adkomst til København har sikkert oprin
delig været uangribelig, og, som allerede udtalt af Erslev,
er den a f Helveg fremsatte Formodning, at Valdemar
Es Gave til Absalon skulde have været en blot personlig
Forlening, der ikke kunde overdrages videre, uden no
get Holdepunkt i Kilderne53). Det maatte imidlertid
svække Kirkens Stilling, at den hverken kunde doku
mentere Valdemars Gave eller Absalons Overdragelse
ved Frem læggelse af originale Breve, og saadanne har
sikkert ikke eksisteret under Erik af Pommern. Man
havde kun en Række pavelige Stadfæstelser af Absalons
Overdragelse, hvilke tillige omtalte Forudsætningen for
den. Gaven fra Valdemar, og det er paafaldende, at de
ældre blandt disse Stadfæstelser ogsaa tier om Ek sisten
sen af Breve. Først i Bonifacius VIIFs Stadfæstelse af
9. Marts 129954), der ikke har benyttet de ældre Buller
som Forlæg, hedder det, at Valdemar havde givet Kø
benhavn til Absalon og gennem ham til Roskildekirken,
»saaledes som det med større Udførlighed siges at være
indeholdt
i
et aabent Brev, udstedt i dette Øjemed og
forsynet med selve Kongens Segl«. Denne pludselige
53) Helveg, Den danske Kirkes Historie til Reformationen I, S.
569, II, S. 270. Erslev, Erik af Pommern, S. 457 Note 10. Oluf N iel
sen (Kobenhavns Beskriv. I, S. 28) er lidt inde paa samme Tanke
som Helveg.
54) Kbhvns. Dipi I, S. 64—65.