311 / 640
Erik af Pommerns Erhvervelse af København 1417
2 9 5
Værge. Det var dog egentlig Domstolens Sag at fastslaa
Retsfølgen af Bevisførelsen, hvad vel ogsaa som Regel
skete, men det kunde efter Omstændighederne være
sket paa Forhaand, idet der straks var blevet afsagt en
Dom, som angav, hvad der skulde indtræde, naar Næv
ningerne gav henholdsvis den ene eller anden Part Med
hold. Saaledes var Forholdet netop i Sagen om Køben
havn, hvor Voldgiftsdommerne efter at have henvist et
bestemt Spørgsmaal til Nævninger til Slut udtalte, at
den, som de tolv Nævninger svor og dømte til at have
København i Værge, den dømte Dommerne til at have
Byen i Værge, indtil den afvandtes ham med Landslov.
Retsbogerne angav ikke,
0111
Følgerne af en Nævninge
kendelse, der erklærede en vis Besiddelse for Ranshævd,
blot var, at den, der havde m istet Besiddelsen, med
Hensyn til Bevisretten skulde være stillet, som
0111
han
endnu havde den, eller
0111
han under alle Omstændig
heder skulde genindsættes i Besiddelsen, men med For
behold af en senere Afgørelse af Spørgsmaalet
0111
Ejendomsretten. Det første var vistnok snarest Reglen,
men i det foreliggende T ilfæ lde havde Parterne i For
liget af 8. Nov. udtrykkeligt aftalt, at ingen af dem
skulde være Besidder, medens Domstolen var i Virk
somhed, men havde samtidig fastsat, at den Part, der
sejrede, straks skulde have København overgivet. Den
Fremgangsmaade, der herved skulde anvendes, var og
saa nøjagtigt fastlagt i Forliget. Uanset hvilket Udfald
Sagen fik, skulde Kongen først tilbagekalde den Fu ld
magt, Tro og Slotsbefaling, som han havde givet den
Biskop af Rigsraadet, hvem Slottet m idlertidigt var
betroet, og overføre den til Provst Christiern, der vel
ogsaa — hvad dog ikke udtrykkeligt siges — skulde
tilbagekalde sin Fuldmagt, saa at han blev stillet gan
ske, som han var ved Biskop Peder Jensens Død, og
derefter skulde Provsten give Slottet fra sig til den im id