306 / 640
2 9 0
Poul Johs. Jørgensen
at protestere derimod, hvad hun iøvrigt ikke straks hav
de nogen formel Kompetence til, var Paastanden rime
ligvis fuldt berettiget, naar henses til den ovenfor om
talte politiske Situation, der forelaa efter Valdemar At-
terdags Død. Derimod er det meget tvivlsom t, om B i
skoppen og Kapitlet har kunnet dokumentere et posi
tivt Samtykke fra Dronningens Side til, at Biskop Niels
tog København i Besiddelse, eller en positiv Godken
delse af, at han havde gjort det. Selv om det er muligt,
at der er blevet udstedt flere Breve til B iskoppen an-
gaaende København end de nu kendte38), synes det sik
kert, at Kirken ikke i 1417 har raadet over andre Breve,
der kunde influere paa Bedømmelsen af, hvad der skete
i 1375, end det allerede oftere berørte Brev af 7. Dec.
d. A.39), og dette kunde ikke være den til nogen større
Nytte.
Ved Brevet af 1375 skænkede Margrethe Roskilde B i
spestol og Kirke Næbbe Slot og gav dem Pant i to sjæl
landske Herreder og Kongens tre Fjerdedele af Roskilde
By for 3000 Mark Sølv, til Erstatning for det Tab, de
havde lidt, dels ved at Kong Valdemar havde haft Byen
København i sin Besiddelse og oppebaaret Indtægterne
af den, dels ved at Københavns Slot var blevet ødelagt
under Krigen, og dels endelig ved at forskellige E jen
domme og Guld- og Sølvkalke, som tilhørte B ispestolen
eller Kirken eller andre Kirker eller Klostre paa Sjæl
land, var blevet overladt Kongen til Pantsættelse i Kro
nens Interesse. Dette Brev forudsatte vel, at København
nu igen var i Roskildebispens Besiddelse, og kunde vel
ogsaa siges at vise, at Dronningen havde affundet sig
med denne Kendsgerning og ikke vilde rejse nogen Ind
vending imod den, men andet og mere laa der strengt
taget ikke i Brevet. Ligesom det ikke paa nogen Maade
38) Se ndf. S. 292—93.
39) Kbhvns. Dipl. I, S. 114— 16.