307 / 640
Erik af Pommerns Erhvervelse af København 1417
2 9 1
betegnede Kong Valdemars Besiddelse af København
som et Retsbrud mod Kirken, men blot tillagde denne en
vis Godtgørelse for Afsavnet af den40), saaledes inde
holdt det ingensomhelst udtrykkelig Anerkendelse af
den nu indtraadte Forandring, endsige af Maaden, hvor-
paa den var hidført. 1 det højeste kunde det ved at til
lægge B iskoppen nogen Erstatning for Ødelæggelsen af
Slottet siges at forudsætte, at Kirkens Interesse i dette
ikke var ophørt ved Valdemars Besiddelse af det. Bre
vet som Helhed giver overhovedet ikke Indtryk af, at
Omtalen af Forholdet med Hensyn til København er
indsat i det, fordi man nu vilde foretage et Opgør af
Striden om Byen og Slottet og fastslaa noget om, hvad
der var Ret i dette Forhold. Det er blot nævnt som et
blandt flere Forhold, der skal motivere, at Dronningen
giver Biskop Niels en Gave, hvis virkelige Begrundelse
var at søge i de politiske Tjenester, han havde vist og
ventedes at ville vise hende.
I Slutningen af Brevet af 1375 lovede Dronningen, at
hun til Fuldbyrdelse af Aftalen vilde skaffe Biskoppen
et ligelydende Brev af hendes Mand, Kong Haakon, og
hendes Søn Oluf, forsynet med deres og Rigsraadernes
Segl, og et saadant udstedtes ogsaa 7. Maj 1376 og blev
tillige paany beseglet af Margrethe selv41).
I Forbindelse med Brevet af 1375 maa endnu nævnes
et senere Brev af 27. Nov. 139742), udstedt af Biskop P e
der Jensen og Kapitlet og indeholdende en Generalkvit
tering for alle de Krav (»for al Gæld, Skyld og Skade«),
som B iskoppen, Kirken og Kapitlet havde paa Dronning
Margrethes Fader og Forfædre, paa Kong Oluf og Kong
40) Jfr. Ordene: in refusionem et recompensam aliqualem dampno-
rum premissorum.
41) Kbhvns. Dipi. I, S. 116— 18. Det er overleveret gennem en
Vidisse af 1387 (ibidem S. 126—27).
42) Kbhvns. Dipi. II, S. 24—27.