309 / 640
Erik af Pommerns Erhvervelse af København 1417
2 9 3
reløbige Brev af 1375, som den havde i Hænde under
Erik af Pommern. Men dernæst tales der om T ilbage
levering af flere Breve, som Biskop Niels havde lovet
Dronning Margrethe, og som hendes Fader og For-
fædre havde udgivet vedrørende Gæld og Skade, og
fremdeles erklæres et Brev for dødt og magtesløst, som
Kong Valdemar havde givet Biskoppen af Roskilde, og
hvori havde staaet, at han laante (»lænte«) København
af Kirken46).
Det sidste Brev, der, som det vil ses, ikke var til Stede
og ikke blev tilbageleveret, kan i og for sig have været
Brevet af 16. Jan. 1341, der fastslog Kongens Pligt til at
levere København tilbage; »lænte« maa være Oversæt
telse af et latinsk Udtryk, idet et Brev af Valdemar At-
terdag ikke kan have været skrevet paa Dansk. Maa-
ske har Kirken, trods Løfte om T ilbagelevering af dette
Brev, ikke villet af med det og saa givet det Udseende
af, at det ikke eksisterede mere. Der kan dog naturlig
vis ogsaa være Tale om et andet Brev, men der er i saa
Fald noget m istænkeligt ved, at Kirken ikke kan levere
det tilbage. Har det mon blot været paaberaabt over
for Dronningen som Støtte for Kirkens Krav uden virke
lig at eksistere? Hvad de først omtalte Breve angaar,
som virkelig blev tilbageleverede, er det ikke muligt at
have nogen Mening om deres nærmere Indhold. Det si
ges ikke udtrykkeligt, at de angik København. Dette
er dog efter hele Sammenhængen mest sandsynligt, men
de svarer i saa Fald daarligt til de kendte Breve fra Val
demar Atterdags Tid, idet disse, bortset fra det andet
Brev af 1341, der pantsætter Søborg til Roskildekirken,
ikke taler om, at Kongen skylder denne noget i Anled
46)
»Og det Brev skal og være dødt . . . . som fornævnte vor
Frues . . . . Fader Kong Valdemar gav Biskoppen af Roskilde, og
der stod og udi det samme Brev med, at han laante København af
Kirken«.