308 / 640
2 9 2
Poul Johs. Jørgensen
Erik og paa hende selv43). Indledningen til Brevet, der
indeholder en Opregning af alle de Krav, som Kvit
teringen skulde omfatte, er vel meget vid i sin Formu
lering, men det er dog klart, at Brevet hovedsagelig ta
ger Sigte paa de samme Forhold, som foranledigede Ud
stedelsen af Brevet af 1375, og det omtaler ogsaa udtryk
keligt den Gentagelse af dette Brev, som efter det oven
for bemærkede fandt Sted i 1376 af Oluf og Margrethe
i Forening. Det synes dog at fremgaa af Brevet, at Ros-
kildekirken foruden den Godtgørelse, der tillagdes den
ved Brevene af 1375 og 1376 gennem Pantsætning af
tre Fjerdedele af Roskilde og to Herreder, yderligere
maa have faaet Køge og endnu et Herred, hvilket alt
sammen nu siges at være tilbagegivet Dronningen44).
Brevet af 1397 viser ikke mere med Hensyn til Rets
stillingen efter Valdemar Atterdags Død end Brevet af
1375, men da det i Modsætning til dette er udstedt af
B iskoppen og Kapitlet, betoner det, som rimeligt er, at
Godtgørelse for Afsavnet af København var noget, som
Kirken havde Krav paa. Størst Interesse har Brevet ved
at omtale en samtidig med dets Udstedelse stedfunden
T ilbagegivelse til Dronningen eller dog Mortifikation
af forskellige København vedrørende Breve.
Saaledes blev Brevet af 1376, af hvilket B iskoppen
dog ti Aar tidligere havde sikret sig en V idisse45), og det
eller de Breve, hvorpaa Roskildekirkens Ret til Køge og
det tredie sjæ llandske Herred maa have hvilet, til
bageleverede, medens Kirken maa have beholdt det fo
43) Se anf. St. S. 25 nederst.
44) Det nævnes ogsaa, at Bispen og Kapitlet har haft Breve paa
Tune Herred, Brøndby og Lyngby m. m., men disse Steder nævnes
ikke sammen med dem, der blev overladt Kirken i 1375, og de staar
maaske ikke i Forbindelse med Forholdet vedrørende København,
jfr. dog den svenske Rimkrønike (Oluf Nielsen, Kbhvris. Hist. II,
S. 17).
45) Se ovf. Note 41.