313 / 640
Erik af Pommerns Erhvervelse af København 1417
2 9 7
Københavns Slot og By i sit Værge med Biskoppens og
Kapitlets Raad og Vilje, saaledes som det var tildømt
ham af Voldgiftsdomstolen.
V.
Med Voldgiftsrettens Dom og Kongens derefter fø l
gende Overtagelse af København var Sagen jo im idler
tid ikke endt. Dommen havde kun afgjort, hvem der
foreløbig skulde have Slot og By i sin Besiddelse, men
havde ved T ilføjelsen »saa længe det vindes ham af
med Rette« (eller »med Landslov«) holdt Plads aaben
for en senere Prøvelse af Spørgsmaalet om Retten til
Byen, og Kongen erkendte selv dette Forbehold ved en
T ilføjelse i det Brev af 19. Febr. 1417, i hvilket han til
stod at have modtaget Slottet.
Dette Brev opstillede ogsaa allerede Regler for Sa
gens videre Behandling. Kongen og B iskoppen skulde
mødes i København den følgende Mikkelsdag og der
blive ved Rette hos tolv Rigsraader, der opregnes ved
Navn (det var de seks andre danske Bisper og seks
verdslige Riddere). Domstolen, der altsaa efter sin Ka
rakter og Sammensætning svarede til den ved Forliget
af 8. Nov. nedsatte Voldgiftsdomstol, skulde dømme ef
ter Landslov og afsige sin Dom inden den følgende
Kyndelmisse. Dommen skulde tilfinde og tildømme den
ene af Parterne »Rettighed og Ejendom« til Køben
havns Slot og By, og den, der sejrede, skulde beholde
København til evindeligt Eje. Det var altsaa klart nok
Spørgsmaalet om Ejendomsretten, som nu skulde finde
sin Afgørelse.
Det anførte fremtræder i Brevet som hvilende paa
en Aftale mellem Kongen og B iskoppen (»Item skulle
og ville vi, fornævnte Kong Erik og Biskop Jens, om
Mikkelmesse nu næst kommer sammen komme i Kø
benhavn« o. s. v.). Nogen Sikkerhed for, at B iskoppen