3 0 2
Poul Johs. Jørgensen
vel ikke selv kunde tænkes at ville fremlægge. Som tid
ligere berørt, havde den i 1417 kun ladet det andet Brev
fra 1341 vidimere56).
Det eneste Datum, som maaske oplyser noget om,
hvorledes Kongen mente at kunne begrunde sin Ret til
København, er en Regest i Registraturen over de paa
Kalundborg Slot opbevarede Breve hørende til Kronens
Arkiv. Her findes anført et Aktstykke, som beskrives
saaledes: »Item en Papirs Skrift, hvor (ledes) København
Slot blev bygget og kom først fra Kronen og til B iskop
pen af Roskilde og siden blev købt til Kronen igen for
14000 lødige Mark«57). Regesten er udateret, men da den
følger efter Regester af de to ovennævnte Breve a f 1419,
vedrørende Striden om København, er det vel sandsyn
ligt, at det paagældende Papirsskrift ogsaa staar i For
bindelse med denne og stammer fra omtrent samme Tid
som Brevene af 1419. Efter Referatet kunde det tænkes
at være et Indlæg bestemt til Frem læggelse under den
Retssag, som Kongen ved disse Breve havde erklæret sig
villig til at indlade sig paa, og er dette rigtigt, skulde
Kongen altsaa have ment at kunne hævde, at han paa
et eller andet Tidspunkt havde købt København for
14000 Mark. Desværre er det im idlertid umuligt at sige
noget sikkert om, hvad der herved sigtes til.
Oluf Nielsen har ment58), at der maa være tænkt paa
Traktaten mellem Valdemar Atterdag og Magnus Smek
af 18. Nov. 1343, ved hvilken Valdemar afhændede de
skaanske Provinser til den svenske Konge for 49000
56) Foruden de omtalte Vidisser findes ogsaa i Roskilde Bisps Ar
kiv to Pergamentsruller fra Erik af Pommerns Tid, af hvilke den
ene indeholder 5 Breve vedrørende København, deriblandt begge
Brevene af 1341, se Repert. dipi. 1. Række, Nr. 57, 118, 1906, 1931
og 3073.
57) Ældre danske Arkivregistraturer I, S. 35.
58) Kbhvns. Dipi. I, S. 134.