317 / 640
Erik af Pommerns Erhvervelse af København 1417
3
Q
1
Omtale af et Kongebrev og Fremstillingen af Valdemar
som Roskildekirkens egentlige Velgører er imidlertid
for m istænkelig til, at der kan fæstes større Lid til den55),
særlig da begge Dele, som det ligefrem siges, stammer
fra det Paven forelagte Andragende, og de fremkommer
paa en Tid (under Striden med Jens Grand), hvor Kirken
har haft Grund til at sikre sig bedst muligt. Omtalen af
et Kongebrev i denne Bulle indeholder derimod uden
Tvivl Forklaringen af, at Roskildekirken, da den i Be
gyndelsen af 1417 rustede sig til den da forestaaende
Retssag ved at lade en Række ældre Breve vidimere,
netop blandt Stadfæstelsesbullerne udvalgte Bullen af
1299, men forbigik alle de andre.
Det var ogsaa en Svaghed ved Kirkens Stilling, at
Valdemar Atterdag gennem hele sin Regeringstid havde
haft København i sin Besiddelse paa lovlig Maade i Hen
hold til Aftaler med Biskopperne, og uden at det af alle
disse Aftaler tilstrækkelig klart fremgik, naar Besiddel
sen skulde høre op igen, eller om Byen overhovedet
skulde gives tilbage. Herom kan henvises til, hvad der
ovenfor S. 286— 88 er bemærket om de nævnte Aftaler. De
hjemlede utvivlsom t ikke Kongen Ejendomsret, men
naar Kirken skulde godtgøre sin Ret til igen at komme
i Besiddelse af København, kunde de være generende
nok, hvis de alle blev frem lagte. Nogen Fare herfor har
der vel im idlertid ikke været, da Kongen kun var i Be
siddelse af Biskop Henrik Gertsens Brev af 1250, der
ganske vist ikke indeholdt noget om T ilbageleverings
pligt, men dog paa den anden Side kun lød paa Bispens
Levetid og først kom til at staa i det rette Lys ved at ses
paa Baggrund af det sidste af de to Breve af 1341 (det,
der manglede enhver Tidsbegrænsning), hvilket Kirken
55)
H. U. Ramsing mener i Modsætning hertil, at det er utvivl
somt, at der i 1299 eksisterede Breve af Valdemar, Hist. Meddelel
ser om København 1, VI, 486.