302 / 640
2 8 6
Poul Johs. Jørgensen
Rette efter Landslov efter Kong Valdemars Død«, og
den siden Afslutningen af Forliget valgte nye Biskop,
Jens Andersen Lodehat, og Domkapitlet paastod lige
modsat, at Biskop Niels efter Kong Valdemars Død hav
de faaet København ined Rette, hvorfor B iskoppen nu
burde have den i Værge.
Afgørende for, hvem der foreløbig skulde have Kø
benhavn i sin Besiddelse, var altsaa efter begge Parters
Mening Begivenhederne ved Valdemar Atterdags Død,
og det fremgaar af Voldgiftsdommens Konklusion, som
vil blive nærmere omtalt nedenfor, at Uenigheden paa
dette Punkt drejede sig om, hvorvidt den daværende
Biskop i Roskilde, Niels Jakobsen Ulfeldt, med Magt og
derfor med Urette havde sat sig i Besiddelse af Byen
eller ikke. Kongen hævdede det første, og hans Stand
punkt var altsaa i Virkeligheden det, at Roskildebispens
Besiddelse af København i Tiden efter Valdemar Atter
dags Død 1375 havde været Ranshævd.
Dommen oplyser desværre ikke noget om, hvorledes
Parterne begrundede deres Paastande. Kongen kunde
henvise til, at Valdemar Atterdag gennem hele sin Re
geringstid formentlig havde været i lovlig Besiddelse af
København, idet hans Besiddelse havde kunnet støtte
sig til Aftaler med Roskildebispen. Biskop Jens Nyborg'
havde den 6. Jan. 1341 uden Vederlag overladt Kongen
Slottet og Byen for Tiden indtil den 6. December næste
Aar med T ilføjelse af, at de derefter skulde tilbagegives
til Biskoppen28). Denne Aftale var im idlertid blevet æn
dret allerede inden den 15. Juni s. A., da der erhverve
des en Vidisse af en ny Aftale29). Ved denne overlod
Kongen Biskoppen Søborg Slot og fem Herreder i Nord
sjælland som »Vederlag og fastere Borgen«30) for Køben
28) Kbhvns. Diplom. I, S. 76—78.
29) Kbhvns. Diplom. I, S. 78—81.
30) in recompensam et cautionem firmiorem.