300 / 640
2 8 4
Poul Johs. Jørgensen
utvivlsomt ogsaa afgøre, om en Besiddelse var Rans
hævd, hvis der rejstes Spørgsmaal herom.
De fremstillede Regler anvendtes endnu i Praksis i
det 15. Aarh.25), men det formelle Edsbevis var dog a lle
rede dengang paa Retur og ved at vige Pladsen for en
materiel Bevisprøvelse, under hvilken der navnlig i sti
gende Grad blev Mulighed for Anvendelse af Bevis ved
Dokumenter. Dette betød dog ikke, at den, der var Be
sidder af Ejendommen, mistede sin gunstige Stilling un
der Processen. Han havde vel ikke mere Ret til at a f
gøre denne til sin Fordel ved Partsed med Ed af Med-
edsmænd, men maatte vige, hvis Sagsøgeren, f. Eks. ved
Dokumenter, kunde bevise en bedre Ret, men han hav
de stadig den Fordel, som laa i, at han beholdt E jendom
men, hvis en saadan bedre Ret ikke kunde op lyses26).
III.
Forliget af 8. Nov. udtalte sig ikke nærmere om, hvad
det var, Voldgiftsdomstolen skulde afgøre. Det forudsæ t
tes, at det er Striden om København, og de Udtryk, hvori
det eventuelle Domsresultat omtales (»vorder os (Kon
gen) . . . . tilfundet og tildømt« o. lign.), og særlig de Ud
tryk, som beskriver Stillingen i det Tilfæ lde, at B iskop
pen sejrer (Slottet skal i saa Fald »frit og ubevaret b li
ve, ligge og tilhøre Kirken og B iskopsdømmet i Rosk il
de«), forstaas naturligst saaledes, at Dommen endelig
skal afgøre Spørgsmaalet om Ejendomsretten til Køben
havn. Imidlertid var det som nedenfor omtalt ikke dette
Spørgsmaal, der virkelig blev afgjort, men kun Spørgs-
25) H. Matzen, Den danske Panterets Historie, S. 433—34. H. Sy-
low, Den materielle Bevisteoris Udviklingshistorie i dansk Ret, S.
54—55.
26) Det er denne Regel, som senere finder Udtryk i Danske Lov
5—5—3, der i Modsætning til den middelalderlige Ret ikke lægger
Vægt paa, at Besiddelsen er fortsat gennem en vis længere Tid.