296 / 640
2 8 0
Poul Johs. Jørgensen
Ejendomsretten, idet de holder Plads aaben for en Prø
velse af dette Spørgsmaal ved verdslig Ret15).
Det maa endnu for Tydeligheds Skyld tilføjes, at selv
om Kirken efter det anførte hævdede, at dens Domstole
kunde afgøre enhver Trætte om Kirkens Gods, selv om
Sagsøgte var Lægmand, var der ikke her, saaledes som
hvor en Gejstlig var sagsøgt, Tale om at erklære de
verdslige Domstole for inkompetente; Kirken paastod
kun, at dens egne Domstole konkurrerede med dem.
Hvad den verdslige danske Ret angaar, anerkendte
den vel Gejstlighedens privilegium fori, men med Hen
syn til Tvistigheder om Jord mellem Kirke og Lægfolk
var det dens Standpunkt, at de i alle T ilfæ lde burde af
gøres af verdslig Domstol og saaledes, at den verdslige
Rets Afgørelsesmidler bragtes til Anvendelse. Dette er
1 hvert Fald ganske klart efter Jydske Lov I, 44 og II,
2 og 3, der lader Afgørelsen bero paa Ed af Sandemænd,
naar Jorden har en Værdi af een Mark Sølv16), medens
det ellers tilkommer Residderen at værge den med sin
15) Særlig tydelig er Dom i Repert. dipi. 1. Række, Nr. 7626 (1-146),
hvor den kirkelige Domstols Kompetence overfor en fremsat Ind
sigelse begrundes med, »at det ej rørte paa Markens Ejendom, men
paa deres Hævd, Vælde, Vold og Ran, som var gjort paa dem«, og
hvor Dommen, der lyder paa, at det omstridte Jordstykke skal til
høre Sagsøgeren »af ret Hævd«, føjer til, at »hvo som vil dele om
Ejendommen, skal dele det til Landsting efter Sjællandsfars Lands
lov«. Se endvidere Dom i Script, rer. Dan. VIII, S. 161—62 (1283),
hvor den kirkelige Domstols Kompetence ogsaa bestrides, men hvor
Indsigelsen afvises med, at det kun drejer sig om Restitution af Be
siddelsen.
16) Nogle Haandskrifter af Jydske Lov, der vistnok repræsenterer
et lidt yngre Udviklingstrin, har en lavere Værdi (en halv Mark
Sølv). — Udtrykkene i II, 3 (om Kirkes Ejendom hos Bonde, om
Kirke strides med Bonde) kan forstaas, som om Sandemændenes
Kompetence kun strakte sig til Tilfælde, hvor Lægmanden var Be
sidder, men denne Forstaaelse støttes ikke af den latinske Over
sættelse af Loven.