294 / 640
2 7 8
Poul Johs. Jørgensen
maa følge Sagsøgte til lians Værneting8). Det føjedes
dog til, at der i mange Egne sædvanemæssigt forhold
tes anderledes, og Reglen begrænsedes ogsaa paa for
skellig Maade gennem andre Regler.
Det maa saaledes for det første erindres, at den, der
med Magt satte sig i Besiddelse af Kirkens Ejendom,
gjorde sig skyldig i sacrilegium (i det danske Retssprog
gengivet ved Kirkeran), og dette Forhold blev — ganske
bortset fra dets Strafbarhed efter verdslig Ret — straf
fet af Kirken selv, i Reglen med Ekskommun ikation9),
der dog, naar den ikke som efter visse specielle For
skrifter indtraadte umiddelbart ved selve Forbrydelsen,
kunde afværges af den skyldige, ved at han rettede for
sig og gjorde Bod10). Gennemførelsen af Kirkens Straffe-
krav gav ikke altid Anledning til nogen egentlig Retssag,
men ofte blev vedkommende, inden han ekskommuni-
ceredes, indstævnet for Kirkens Dom for — som det un
dertiden hedder — at anføre de Grunde (hvis han havde
saadanne), hvorfor han mente, at han ikke burde eks-
kommuniceres11), og der fremkom da en Retssag, som
førtes ved Kirkens Dom stol12), og under hvilken man
kunde komme ind paa Spørgsmaalet
0111
den Sigtedes
Ret til den paagældende Ejendom.
8) c. 5 X 2,2. Kirken anerkendte ogsaa, at lensretlige Spørgsmaal,
i hvilke en Gejstlig var Part, i alle Tilfælde hørte under Lensherrens
Domstol.
9) Se f. Eks. c. 5 og 10 Causa XII qu. 2; c. 12 og 18 Causa XVII
qu. 4; c. 2X 5 ,1 7 samt en længere Række partikulære danske Bestem
melser, saaledes Odensekonstitutionen 1245 (Script, rer. Dan. VII,
S. 131), Helsingborgstatutterne 1345 (Suhm XIII, S. 799).
10) c. 2 X 5,17.
u )
Repert. dipi. 1. Række, Nr. 3606, 2. Række, Nr. 475. Jfr. ogsaa
om lignende Tilfælde, hvor det dog ikke drejer sig om Bemægtigelse
af fast Ejendom Repert. dipi. 1. Række, Nr. 7846, 2. Række, Nr
2825, Danske Mag. 3. Række, III, S. 268—69).
12) c. 8X 2 ,2 .