292 / 640
2 7 6
Poul Johs. Jorgensen
Trediemand, og den paagældende Passus i Forliget be
høver kun at være indsat, for at Kongens og Provstens
forenede Overgivelse af Slottet til den om talte Biskop
kunde have det fornødne juridiske Grundlag.
Biskoppen skulde holde Slottet, indtil det blev tilfun
det eller tildøm t enten Kongen paa Kronens Vegne eller
Biskoppen paa Kirkens Vegne. Saa snart der var valgt
en ny Biskop i Roskilde, skulde han og Kapitlet med
Rigsraadets Raad afgive en Forsikring om, at han, hvis
Slottet efter Lands Lov blev tilfundet og tildømt Kon
gen, vilde hjælpe ham til Rette og ikke forholde ham det
med Urette7), og denne Forsikring skulde gentages af
Biskoppen og Kapitlet, naar Biskoppen var blevet stad
fæstet og indviet. Naar det om den første Forsikring,
men ikke om den sidste siges, at den skal afgives med
Rigsraadets Raad, er denne noget overraskende Bestem
melse vel begrundet i, at Kongen, saa længe Besættelsen
af B ispestolen ikke var endelig i Orden, ikke har villet
nøjes med Biskoppens Forsikring, men har villet have
Rigsraadets Garanti for dens Overholdelse.
Den Dom i Sagen, som ifølge Forliget skulde afsiges,
skulde fældes af Rigsraadet, dog ikke af hele Raadet,
men af 6 gejstlige Medlemmer med Æ rkebiskoppen i
Lund i Spidsen og 6 verdslige Medlemmer med Axel P e
dersen (Thott) som den første; bortset fra de i Forliget
navngivne Medlemmer, skulde Medlemmerne udpeges
af Parterne, de gejstlige af B iskoppen af Roskilde, de
verdslige af Kongen. Man skulde ikke vente med A fsi
gelsen af Dommen, indtil den nye Biskop var stadfæstet
og indviet, men det skulde være nok, at han havde faaet
Dispositionsretten over B ispestolens Indtægter.
Det hørte i og for sig med til Rigsraadets Opgaver at
7)
Dette skete ogsaa den 13. Nov. under Form af en Stadfæstelse
af Forliget af 8. Nov. (Kbhvns. Dipi. I, S. 141).