301 / 640
Erik af Pommeras Erhvervelse af København 1417
2 8 5
maalet om, hvem der foreløbig skulde have København
i sin Besiddelse og staa som Besidder, naar Spørgsmaa-
let om Ejendomsretten senere toges op. Den danske Ret
kendte jo ogsaa en præliminær Afgørelse af Besiddelses-
spørgsmaalet, naar det var omtvistet, hvem der var Be
sidder, eller om den, der faktisk var det, havde en saa-
dan Besiddelse, at den gav ham Ret til at afgøre Ejen-
domsspørgsmaalet med Edsbevis, og det er derfor mu
ligt, at man trods Ordene i Forliget straks fra først af
fra begge Sider har været klar over, at det, Domstolen
skulde beskæftige sig med, kun var Retten til at være
Besidder af København. Herfor taler navnlig, at efter
Forliget ingen af Parterne, indtil Domstolen traf sin
Afgørelse, skulde være Besidder, idet Københavns Slot
saa længe skulde overgives til en upartisk Trediemand,
thi paa denne Maade kom man til at savne det Krite
rium, hvorefter Bevisrollerne skulde fordeles under en
Proces om Ejendomsretten. Den Mulighed foreligger
dog ogsaa, at Kongen, der maaske med Rimelighed kun
de mene, at han havde bedre Kort paa Haanden, naar
det blot gjaldt at blive indsat som Besidder med Forbe
hold af en senere Prøvelse af Ejendomsretten, end naar
selve Spørgsmaalet om! denne rulledes op, ved Affattelsen
af Forliget med Vilje har tilsløret den Vej, han vilde gaa,
saa at hans Planer først er traadt frem under Procedu
ren for Domstolen.
Voldgiftsdom stolen afsagde sin Dom den 3. Febr.
14172'), og det fremgaar klart af denne, at der kun blev
procederet om og kun truffet Afgørelse om, hvilken
Part der indtil videre skulde have Besiddelsen af Køben
havn. Kongen procederede paa, at han havde Ret til at
have Byen i Værge, d. v. s. i sin Besiddelse, »fordi B i
skop Niels, fordum i Roskilde Biskop, fik den ej med
27) Kbhvns. Diplom. I, S. 142—43.