8 6
ponisten C
arl
N
ielsen
han s Plads, medens Prof. A
nton
S
vendsen
blev Bestyrelsens Fo rmand .
Samtidig overtog Carl Nielsen Mallings T imer i Musik
teori, Formlære, Instrumentation, og i det sidste Aar er
desuden tilkommet som nye Lærere: kgl. Operasanger C
arl
M
adsen
(Sang) samt P ianisterne H
enrik
K
nudsen
og R
udolph
S
imonsen
(Klaver).
Det ha r i det foranstaaende været forsøgt at give et
Billede af, hvorledes »Det kgl. danske Musikkonservatorium«
ha r udviklet sig gennem de forløbne 50 Aar fra en beskeden
Begyndelse til den store og blomstrende Institution, det nu
er; hvorledes dets Kaar h a r formet sig udadtil og in d a d til;
hvilke Kræfter det har virket med, hvilke P rincipper det
h a r fulgt, og hvilke Resultater det h a r naaet — forsaavidt
disse h a r givet sig haandgribelige Udslag.
Hvad der unddrager sig en bestemt Paapegning, hvad
der ikke lader sig omsætte i Tal og Navne, er imidlertid
den Indflydelse, Konservatoriets Gerning i den lange Aar-
række h a r haft paa hele den musikalske Atmosfære heri
Landet, den Gavn, der er gjort dan sk Musikliv direkte eller
indirekte ved, at Konservatoriet h a r ud d an n e t en stor Kreds
af unge, der uden at gøre sig offentlig gældende paa det
musikalske Omraade har spredt over Landet den Kærlighed
til og Forstaaelse af Tonekunsten, som indpodedes dem
indenfor Konservatoriets Mure, hvad enten det var i Raad-
liusstræde, i Stormgade, i Bredgade, ved Vestervold eller
paa Vestre Boulevard.
De Tonekunstnere af begge Køn, der er udgaaede som
Elever fra Konservatoriet og h a r gjort deres Navne bekendte
for alle, er Resultater af Virksomheden, som det er let nok
at paapege. De h a r gjort den hjemlige Musikens
»A lma
m a ter
« al Ære og gennem deres offentlige Kunstnergerning
tilbagebetalt den, hvad de er den skyldige.