93 / 223
81
terende Lærer for dem af de unge, der var hurtige i Op
fattelsen, bl. a. havde let ved at spille fra Bladet, og han
anvendte ofte med Held den Fremgangsmaade, at han gav
Eleverne Opgaver, der foreløbig laa over deres Kræfter, lor
at animere dem til at anstrænge sig, saa at de ved at op
dage, hvad der paa deres daværende S tandpunk t manglede
dem, kunde føle Lyst til snarest at afhjælpe Manglerne og
derved, næste Gang, naar den samme Opgave toges for
igen, have Glæden af at se, hvor meget nærmere de var
komne dens Løsning.
Langgaard, der havde modtaget den ollicielle Anerken
delse, at h a n var bleven udnævn t til kgl. Kammermu sikus
allerede i 1889, var og blev en af Offentligheden lidet kendt
Mand, trods sin Stilling som en af Københavns mest søgte
Klaverlærere gennem en lang Aarrække; han lølte mest
T rang til at holde sig i Baggrunden. Han var en indad
vendt og indesluttet Natur, noget al en Særling, og det
Lune, der i han s yngre Aar havde kunne t glimte frem og
give sig overraskende barokke Udslag, naa r han havde
gode Venner paa Tomand shaand , mærkede man senere
ikke noget til. Dette stod rimeligvis i k orbindelse med,
at han s Sind mere og mere optoges af religiøse Tanker og
Forestillinger, der efterhaanden ogsaa virkede stærkt ind
paa han s æstetiske Synspunkter.
I O
tto
M
alling
, der døde et P a r Aar senere — den
5. Oktober 1915 —, møder vi en ganske anden Type, som
Menneske og som Kunstner.
Født 1. Jun i 1848, Student 1866, 1869 Elev paa Musik
konservatoriet, 1872 Dirigent for Studenter-Sangforeningen
(som han ledede i 12 Aar), 1874 Medstifter af »Koncertfor
eningen«, i hvilken han uvilkaarlig blev den egentlige Sjæl,
lige til den opløstes 1893, fra 1878 Organist ved St. Petri
Kirke, fra 1891 ved Helligaandskirken, fra 1900 ved Frue
Kirke, hvor han i 12 Aar havde været J. P. E. Ha rtmann s
Vikar, fra 1885 Lærer ved Musikkonservatoriet og fra 1899
Medlem af dets Bestyrelse, Professor 1889, Ridder af Danne
brog 1893, Dannebrogsmand 1905, Meduddeler al Ankerske
6