![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0092.jpg)
80
Uddannelse hos Liszt, der viste h am megen Interesse og
Venlighed, og den Paavirkning, h a n her havde været Gen
stand for, mærkedes paa hele han s senere Virksomhed,
baade han s Spil, han s Undervisning og han s egne Kompo
sitioner. Liszt og den Liszt’ske Klaverstil blev han s Ideal.
Den brillerende, med
mange Løb over hele Kla
viaturet udstyrede Klaver
sats havde i ham en saa
va rm Beund rer og en saa
trofast Efterligner, men
h an savnede derfor ingen
lunde Sansen for den klas
siske Musik, der i m indre
prangende Fo rme r byder
et vægtigere og lødigere
Indhold.
Med han s Forkæ rlig
hed for den da »moderne«
bravourmæssige Klaver-
sats hænger det sammen,
at h a n selv salte Pris
paa og hos sine Flever
fremelskede en Anspæn
delse af de fysiske Kræfter i Anslaget til det yderste, som
den spillende og In strumentet kunde præstere. Hans Undei-
visning maatte ud fra disse Forudsætninger naturligvis blive
noget ensidig, hvad angaar baade Undervisningsstoffet og Un-
dervisningsmaaden. Medens han lagde Hovedvægten stærkt
paa Liszt’s egen P roduktion og h an s Retning indenfor Klaver-
lilteraturen, gav han dog selvfølgelig ogsaa sine Elever Del i
den sunde, almen-musikalske Udvikling, der h a r sit Giund-
lag i den ældre, mere sobre, mere ædle og altsaa mere foræd-
lende Litteratur. Langgaard var den eneste Lærer, der ved
Konservatoriet repræsenterede den moderne Klaverviitnos-
Tekn ik, paa samme Tid som h a n holdt de gamle Mestre i Æie.
Og han var en fortræffelig, stærkt interesseret og inci
S
iegfried
L
anggaard
.