87 / 223
75
hyppig rejste ud og glædede deres Musikpublikum med
sin Sang. Og na a r han endelig en Gang
der kunde
være mange Aar, hvor han ikke selv gav nogen Konceit i
Hovedstaden, — besluttede sig til at samle Publikum om
sig, kaldte han betegnende nok sin Koncert en »
Musikaften
«.
Det var al lid
Musiken,
der for ham stod i første
Række. Det var Tone
digternes Værker, han
indbød til at høre.
Naar Bielefeldt som
Sanger var en saa fin og
fremragende Musiker, laa
det bl. a. i, at han havde
faaet en for en Sanger
ualmindelig grundig og
omfattende Musiker]-Ud
dannelse.
Allerede i 16 Aars Al
deren — h an var født i
København den 16. Ok
tober 1851 — kom han
ind paa Musikkonserva-
1
V i g g o h . B i e l e f e l d i .
t o r i e t ,
h v o r A u g u s t W i n -
ding underviste h am i Klaver, Valdemar lofte i Violin og
Hartmann, Gade og Gebauer i Musikteori. At han skulde
blive Sanger, tænkte den Gang ingen paa, maaske end ikke
han selv; først det sidste Aar, han gik paa Konservatoriet,
opdagede Carl Helsted, da man vilde arrangere lidt Sam
mensang af Eleverne, at Bielefeldt, der jo hørte til de in
strumentale Klasser, havde en ualmindelig smuk dcno i,
hvorefter han begyndte at synge med ham. Allerede Aaret
efter, at Bielefeldt var gaaet ud af Konservatoriet, betroedes
der ham (1870) som Medlem af »Musikforeningens« Kor
nogle smaa Solopartier, men der hengik endnu et Par Aar,
inden han (den 2. Marts 1872) fik sin egentlige Debut som
Sanger ved en Kapel-Soirée. Siden da var han en af vore