Previous Page  94 / 223 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 94 / 223 Next Page
Page Background

82

Legat, frugtbar Komponist og stærkt søgt privat Lærer —

saaledes saa i de store T ræk Livet ud for denne energiske

og altid virk somme Mand, der havde Haand i med meget,

var en Handlingens Mand, og livis Indflydelse paa Kon­

servatoriets Ledelse vel h a r været større end nogen andens

efter N. W. Gades Død.

Ligesom det var Tilfældet med Gade, var Malling el'ter-

haanden kommen til at føle Konservatoriet som sin egent­

lige Virkeplads. Han omfattede det med en Interesse, der

langt oversteg, hvad der va r lians ligefremme Pligt som

baade Lærer og Direktør. Han besad meget af Gades Ad­

ministrationsevne, havde det hurtige Hovede, der straks

greb det centrale i et Problem, og den raske, faste Haand,

der tog resolut

0111

Tingene og satte i Værk, hvad der

skulde gøres. Og han s Arbejdskraft var beundringsværdig.

Hvormeget han end havde haft at udrette i sit Liv,

da

h a n naaede til at komme i Spidsen for en saa stor og be­

tydningsfuld Institution som Konservatoriet, var h a n op­

fyldt af en saa ungdommelig Virketrang, at han uvilkaarlig

blev

den,

der fik Tøjlerne i sin Haand, og fik den største

Indflydelse baade udadtil og indadtil. Ingen udenforstaaende

aner, hvor stort et Arbejde han personlig paatog sig i Kon­

servatoriets Tjeneste og Interesse; han nøjedes ikke med

at virke for det i selve dets Bygning, i Timerne, i Besty­

relses- og Lærermøderne, ved Optagelses- og Afgangsprøver

o. s. v. Han tog dets »Sager« med sig lijem og gjorde for­

uden Direktør- og Lærergerning ogsaa Sekretær-Gerning for

Konservatoriet i et Omfang, der vilde have overrasket, hvis

det havde været Almenheden bekendt.

Paa den Maade kom h a n imidlertid som faa ind i Kon­

servatoriets Forho ld paa alle Omraader, og han s allesteds­

nærværende Indflydelse i Forbindelse med han s resolutte

Indgriben, utrættede Initiativ og sejge Udholdenhed bevir­

kede ganske naturligt, at h an for Offentligheden kom til

at staa som Konservatoriets egentlige Leder i den T id og

af mange opfattedes som en Slags enevældig Hersker, hvis

Ønske var en Lov, som det ikke nyttede at modsætte sig.