![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0094.jpg)
82
Legat, frugtbar Komponist og stærkt søgt privat Lærer —
saaledes saa i de store T ræk Livet ud for denne energiske
og altid virk somme Mand, der havde Haand i med meget,
var en Handlingens Mand, og livis Indflydelse paa Kon
servatoriets Ledelse vel h a r været større end nogen andens
efter N. W. Gades Død.
Ligesom det var Tilfældet med Gade, var Malling el'ter-
haanden kommen til at føle Konservatoriet som sin egent
lige Virkeplads. Han omfattede det med en Interesse, der
langt oversteg, hvad der va r lians ligefremme Pligt som
baade Lærer og Direktør. Han besad meget af Gades Ad
ministrationsevne, havde det hurtige Hovede, der straks
greb det centrale i et Problem, og den raske, faste Haand,
der tog resolut
0111
Tingene og satte i Værk, hvad der
skulde gøres. Og han s Arbejdskraft var beundringsværdig.
Hvormeget han end havde haft at udrette i sit Liv,
da
h a n naaede til at komme i Spidsen for en saa stor og be
tydningsfuld Institution som Konservatoriet, var h a n op
fyldt af en saa ungdommelig Virketrang, at han uvilkaarlig
blev
den,
der fik Tøjlerne i sin Haand, og fik den største
Indflydelse baade udadtil og indadtil. Ingen udenforstaaende
aner, hvor stort et Arbejde han personlig paatog sig i Kon
servatoriets Tjeneste og Interesse; han nøjedes ikke med
at virke for det i selve dets Bygning, i Timerne, i Besty
relses- og Lærermøderne, ved Optagelses- og Afgangsprøver
o. s. v. Han tog dets »Sager« med sig lijem og gjorde for
uden Direktør- og Lærergerning ogsaa Sekretær-Gerning for
Konservatoriet i et Omfang, der vilde have overrasket, hvis
det havde været Almenheden bekendt.
Paa den Maade kom h a n imidlertid som faa ind i Kon
servatoriets Forho ld paa alle Omraader, og han s allesteds
nærværende Indflydelse i Forbindelse med han s resolutte
Indgriben, utrættede Initiativ og sejge Udholdenhed bevir
kede ganske naturligt, at h an for Offentligheden kom til
at staa som Konservatoriets egentlige Leder i den T id og
af mange opfattedes som en Slags enevældig Hersker, hvis
Ønske var en Lov, som det ikke nyttede at modsætte sig.