71 / 191
P. Ipsens Enke Kgl. Hof Terracottafabrik
med Thorvaldsen-motiver. Udover hjemmemarkedet var der gode
afsætningsmuligheder i resten af Europa. Her var de store udstillinger
betydningsfulde at deltage i, som vi senere skal vende tilbage til, og
fabrikken havde da også i perioder egne udsalg både i Paris og Lon
don.
Det kunne være interessant at få et lille indblik i hvordan forhol
dene var på en sådan arbejdsplads omkring århundredets midte, men
det lader sig desværre ikke gøre direkte.8 Dog var der omkring 1870
22 medarbejdere, hvoraf mindst 7 sad på malerstuen, og i 1899 ca.
30.9 I begyndelsen må betegnelsen »fabrik« om selve produktions
måden nok siges at være noget vildledende. Det har snarere lignet et
pottemagerværksted, der var ikke tale om nogen mekanisering, og
arbejdsprocesserne var ikke mere opdelt end at de ansatte kunne del
tage i flere af dem. Først i 1870’erne synes en vis mekanisering at have
vundet indpas.10
Med hensyn til arbejdsforholdene kan man måske sammenligne
med nogle oplysninger fra Bing & Grøndahls Porcelainsfabrik om
kring 1870:
Arbejdstiden var fra 6 morgen til 7 aften med
Vi
times frokost (8.00
-8 .3 0 ), 1 times middag (12.00-13.00) og
Vi
time til vesper (16 .00 -
16.30). Det meste af arbejdet var på akkord, og kun få arbejdere var
på dagløn (typisk i slemmeriet). Den laveste dagløn var 5 mark, men
mange af drejerne havde en ugeløn på 13 rigsdaler (1 rigsdaler = 6
mark å 16 skilling). Forholdet mellem ledelsen og de ansatte hos Ipsen
synes at have været godt, i hvert fald forærede arbejderne ved 25 års
jubilæet i 1868 fru Ipsen et album med deres portrætter i, og fru Ipsen
kvitterede med 100 rigsdaler som grundfond til en sygekasse.11
Enken fik anerkendelsen
Desværre døde Rasmus Peter Ipsen allerede i 1860, kun 45 år gammel,
efter kort tids sygdom, sandsynligvis en ubehandlet blindtarmsbetæn
delse. Han efterlod sig foruden hustruen 4 børn: Bertel Christian f.
1846, Malvina f. 1852, Fanny f. 1856 og Margrethe f. 1860.12Det var et
hårdt slag for familien og for virksomheden, der nu fortsattes af den
38-årige enke, bistået af den betroede medarbejder Caspar Hermann
Bonfils (1834-1894) som teknisk leder.
69