Bente Holst
Lerets vej fra Bornholm til fæ rd ig genstand
Det kan her være på sin plads at berette om, hvordan produktionen
foregik i årene op til århundredeskiftet, b l.a . baseret på Georgine
Ipsens uudgivne erindringer. Hun var datter af Bertel Ipsen.19
Råmaterialet var rødt eller gråt ler fra Bornholm, sandsynligvis fra
Onsbæk sydøst for Rønne. Her hentede alle de bornholmske fajance-
og terrakottafabrikker deres ler, og herfra eksporteredes der store
mængder til København.20 Efter en tørring blev det knust, opløst i
vand til en tynd vælling og slemmet, hvorved alle urenheder blev fjer
net. Derefter pressedes vandet ud af leret, og de store kager blev æltet
for at få eventuelle luftblærer ud. Nu kunne leret bringes til drejer
stuen eller figurstuen, der lå på 1. sal i fabrikslængen. Her blev ler
klumpen skåret op i mindre stykker med ståltråd og slået kraftigt igen
nem et antal gange for at være helt fri for luftblærer. På stuen havde
hver mand sin bestemte plads ved sin egen drejeskive, som han spar
kede rundt med foden. En klump af det bløde ler blev lagt på dreje
skiven, og så kunne drejeren dreje mange forskellige former op på fri
hånd, buede og slanke, høje og lave. Eller han tog en vase, der var
trykket i form, satte den på drejeskiven og drejede den af, så den blev
glat og ensartet i skærven.
Fra drejerstuen kom man ind i figurstuen, hvor de større og vanske
ligere figurer blev lavet. Her kunne man rundt om på bordene se hove
der, vinger, arme eller andre dele, der skulle samles med deres torso
for at danne en Psyche, en Venus eller en moderne figur. De enkelte
dele blev tildannet ved nedtrykning i forme af gips, og det krævede
stor omhu og kunstnerisk sans at forene dem til ensartede figurer, der
ikke måtte afvige det mindste fra originalen. De mindre og helt små
figurer blev lavet af kvindelige arbejdere i et værksted i stueetagen,
lige under malerstuen.
Gipsformene blev fremstillet i gipsstuen, der også lå i stueetagen, og
det var et meget vigtigt og vanskeligt arbejde, som Bertel Ipsen altid
selv forestod sammen med 2 gipsere. Kunstnerens originalmodel måtte
skæres i stykker, så der kunne tages form over hver enkelt af de forskel
lige dele, hvilket der skulle megen indsigt og erfaring til at gøre rig
tigt. Når en form efterhånden blev slidt, blev den kasseret og en ny
støbt på gipsstuen over modellen, der selvsagt blev opbevaret som
74