Bente Holst
lange favnstykker brænde, og der var kun indfyring i den ene ende af
ovnen. Da fabrikationen på et tidspunkt ændredes til også at omfatte
glaserede vaser og figurer, blev der i 1882 yderligere bygget en ret stor
ovn til glasurbrænding.
Men forinden havde de fleste varer været en tur igennem maler
stuerne på 1. sal, der lå syd for den store ovn, modsat drejer- og figur
stuerne. Her var der borde ud for vinduerne, hvor hver mand eller
dame havde sin plads, og de var hver især ofte meget dygtige speciali
ster indenfor deres felt. Én var særlig god til den ægyptiske dekora
tion, en anden til de græske, udsparede eller polykrome dekorationer,
og en tredie til kulørte motiver i datidens stil. Oprindelig blev de varer
der skulle dekoreres malet med oliefarve, hvilket ikke var nogen sær
lig holdbar løsning. Bertel Ipsen eksperimenterede sig derfor som
nævnt 1872-73 frem til en ny, senere patenteret teknik, der erstattede
oliefarverne med porcelænsfarver, der efter påmalingen blev ind
brændt i leret i de omtalte muffelovne. Det gav et smukkere resultat
og en betydelig større holdbarhed, varerne kunne nu f. eks. tåle vand
og sæbe. E t godt eksempel på denne udvikling er de klassiske, sort
lakerede vaser, hvor dekorationen i starten blev malet på med rød
brune oliefarver. Senere fandt man så ud af at udspare vasens natur
lige røde lerfarve, således at dekorationen udgjordes af sorte konturer,
hvor den sorte farve kunne indbrændes i muffelovn. Denne teknik
blev bl. a. anvendt til den tidligere omtalte Amsterdam-vase.
Bertel Ipsen og fagbevægelsen
I 1897 blev Keramisk Forbund dannet ved en sammenlægning af flere
mindre fagforeninger indenfor faget, og den første formand blev Carl
Sommer, der var drejer hos P. Ipsens Enke.21 Dette behagede aldeles
ikke Bertel Ipsen. Han benyttede sig snart af en mindre kontrovers
med Sommer om betalingen for et fodstykke til at fyre ham uden op
sigelse, og det på trods af at han havde arbejdet på fabrikken i mere
end 30 år.
På en ekstraordinær generalforsamling i forbundet i april 1898 kom
dette for dagen, og Carl Sommer oplyste samtidig, at arbejds- og løn
forholdene ikke var særligt ideelle. Der fandtes bl. a. ikke nogen pris
78