Previous Page  81 / 191 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 81 / 191 Next Page
Page Background

P. Ipsens Enke Kgl. Hoj Terracottafabrik

kurant, således at arbejderne stort set ikke vidste hvilken betaling, de

skulle have for arbejdet, før de nåede lønningsdagen. Forsamlingen

nedsatte derfor et tremands-udvalg til at forhandle med Ipsen. Dette

udvalg kunne på en ny generalforsamling i maj 1898 oplyse, at Ipsen

var gået ind på at ophænge en priskurant på virksomheden, at man

var blevet enige om en pris for det omdiskuterede fodstykke, og at den

første drejer, der blev antaget, skulle være Carl Sommer. Det sidste

løfte »glemte« Ipsen imidlertid, og en skriftlig henvendelse fra forbun­

det var ikke nok til at genopfriske hans hukommelse. Ved den første

generalforsamling i 1899 trådte Sommer derfor tilbage som formand

for forbundet og helligede sig en fremtid som legetøjshandler på Nør-

rebrogade.

Disse tildragelser viser fabrikken som en konservativ, patriarkalsk

ledet virksomhed (ganske som de øvrige i branchen), hvor fabrikanten

ikke gerne tålte indblanding udefra, og nok selv skulle lave de for­

nødne aftaler med sine arbejdere. En overenskomst kom Ipsen dog

ikke uden om, men først i 1916 lykkedes det at få gennemført betaling

for overtid og natarbejde, samt indført sommerferie. Under og efter

1. verdenskrig var der flere gange problemer med overenskomsterne

hos Ipsen, der på grund af de ekstraordinære omkostninger helst så

dem forlænget uden ændringer. I 1919 kom det reelt til strejke fra den

13. februar og til ind i maj måned, hvor en ny overenskomst blev af­

sluttet.

Men med i billedet skal det naturligvis, at fabrikken alle dage var en

mindre virksomhed, der sjældent havde mere end 30 mennesker ansat,

hvoraf de fleste blev der i mange år. Der har givetvis været tale om et

næsten familieagtigt sammenhold, kombineret med en faglig stolthed

og loyalitet overfor firmaet, idet fabrikken lige til det sidste havde ry

for at beskæftige endog særdeles dygtige håndværkere.

Nye tider

-

nye kunstnere

Bertel Ipsen indså allerede tidligt, at successen med det klassisk orien­

terede repertoire ikke ville vare evigt, og i 1880’erne og 90’erne knyt­

tede han derfor forbindelse med en række unge kunstnere, der kunne

skabe en tiltrængt fornyelse. Eksempler er billedhuggerne Julius

79