Previous Page  77 / 191 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 77 / 191 Next Page
Page Background

P. Ipsens Enke Kgl. Hoj Terracottafabrik

Figurernes enkelte dele samles med lervælling inden brændingen. Der går mange dele til

en hel figur. Fotografi fra 1943.

noget nær en helligdom. Der kunne høre adskillige forme til samme

model, for de mere komplicerede figurers vedkommende helt op til et

par og tyve, og når de ikke var i brug, blev de opbevaret på det store

formloft i øverste etage af bygningen.

Arbejdets gang blev tilrettelagt for en uge ad gangen, således at

hver af de faglærte arbejdere havde en bestillingsbog, hvor Bertel

Ipsen skrev de nye bestillinger ind, efter at have rådført sig med

magasinforvalteren om, hvilke numre der trængte til at blive supple­

ret. Om fredagen var der afleveringsdag, og så mødte de alle op med

de ting, de havde lavet i ugens løb. Med stor behændighed bar hver

mand sine vaser og figurer ind i afleveringsstuen, som lå ud mod haven

i stueetagen i fortsættelse af rummet med den store ovn. De rå varer

stod på et langt bræt, som hver arbejder elegant balancerede på den

opadvendte håndflade, og så synede Ipsen omhyggeligt hver enkelt

genstand. Var der noget, som fagligt eller kunstnerisk ikke var i orden,

7'

75