82 / 191
Bente Holst
Schultz (1851-1924), H. Chr. Petersen (1853-1919) og Georg Jensen
(1866-1935), den senere så bekendte sølvsmed, der udførte lysestager,
vaser, lamper og urtepotter samt en række skulpturelle arbejder.
I 1895 blev firmaet omdannet til et aktieselskab med Bertel Ipsen
som direktør, og fornyelsesbestræbelserne fortsattes ved at stadig flere
kunstnere blev knyttet til virksomheden, dels som faste medarbejdere,
dels som leverandører af modeller. B l.a . kan nævnes arkitekten V.
Koch (1852-1902), der i begyndelsen af 90’erne udførte adskillige va
ser med naturalistiske blomstermotiver: Tidselvase, ananasvase, blad
ornamenter osv.,22 billedhuggeren Lauritz Jensen (1859-1935), der
var specielt god til dyr, og maleren og keramikeren Chr. Joachim
(1870-1943), som var ven med Georg Jensen og senere blev kunstne
risk leder af Fajancefabrikken Aluminia. Men fælles for flere af de
unge kunstnere var nok, at arbejdet hos Ipsens Enke var en sekundær
beskæftigelse.
Af og til lagde man også værksted til, når udefra kommende kunst
nere skulle lave større skulpturelle arbejder. E t eksempel er billedhug
geren August Hassel (1864-1942), der omkring århundredeskiftet fik
lavet flere reliefkompositioner i terrakotta, bl. a. altertavlen til Nørre
Broby Kirke.23
I en kort periode omkring 1900 var maleren og billedhuggeren J. F.
Willumsen (1863-1958) på fabrikken, hvilket manifesterede sig i den
dengang meget omtalte, store »pottemagervase«, der vakte en vis
opsigt på Verdensudstillingen i Paris år 1900. Navnet kommer af den
frise, der dækker vasens øverste del, og som viser en vases fremstilling
fra lerklump og drejeskive til den bliver solgt til en kunde. Teknisk set
var den en bedrift, idet vasen er dannet af seks bælter af forskellig-
farvet ler, og i disse bælter er så dekorationen indlagt ved hjælp af ler i
andre farver, alt i alt 12 forskellige. Teknikken var blevet udviklet i
forbindelse med Willumsens og Bertel Ipsens eksperimenter med at
restaurere billedfrisen på Thorvaldsens Museum. Men vasen var et
unikum og fik hverken betydning for Ipsens Enke eller for nyere dansk
keramik i almindelighed.
Af større betydning for fabrikken var arkitekten Thorvald Bindes-
bøll (1846-1908) og hans korte gæsteoptræden her omkring 1905. Han
udførte en række modeller til industriel produktion, og i fabrikkens
kataloger langt op i 30’erne optræder der en mængde krukker, aske-
80