127 / 484
8o
udstrakt Maal at g jø re ’ Brug af hans Hjælp til de nye monumentale B yg
ningers Udsmykning. I et Brev til Slotsbygningskommissionen foreslog han
denne at erhverve tre af hans »i det skjønneste hvide Marmor« udførte
Arbejder, nemlig Statuen Psyche med Urnen, Gruppen Amor og Psyche og
en to Alen høj Venus med Æblet; de vilde tilsammen kunne sælges for
2IOO Scudi. Men Kommissionen vilde ikke indlade sig paa sligt; derimod
trængte den paa med Hensyn til Leveringen af de fire Médaillons til Slottets
Façade, Relieffet til Raadhusets Fronton og de til samme Bygning bestilte
Statuer af Lykurg og Solon. Endvidere meddelte den, at man nu havde
opgivet Tanken om at lade de fire kolossale .Statuer til Slotsportalen
udføre i Sandsten efter Modeller af Dajon; man ønskede dem i Marmor og
vilde gjerne have dem fra Thorvaldsen, »hvis Forskjellen i Bekostning ej
maatte være altfor stor«.
Paa den sidst nævnte Henvendelse svarede
Kunstneren, saa vidt vides, foreløbig ikke; han har rimeligvis følt sig
krænket over, at man ikke vilde gaa ind paa hans Tilbud om det billige
Kjøb af Marmorværkerne. Ideen om de fire Statuer blev først virkeliggjort
langt senere, og da under Former, væsentlig forskjellige fra, hvad man
oprindelig havde tænkt sig.
I Hjemmet modtog man ved Breve fra Danskere i Rom stadige
Meddelelser om Thorvaldsens Virksomhed og om hans voxende Anseelse;
af selve hans Arbejder fik man derimod kun lidet at se, idet han først fra
1826 begyndte at yde sine Bidrag til de aarlig afholdte akademiske
»Saloner«; det eneste Kunstværk af ham, der foreløbig blev udstillet i
Kjøbenhavn, var Døbefonten, som i 1809 blev hjemsendt i Gipsafstøbning
og en Tid var offentlig tilgængelig i Schimmelmanns Palais, hvor den vakte
stor og almindelig Beundring.
Sine Bestillinger modtog Thorvaldsen da
ogsaa for største Delens Vedkommende af fremmede; for flere Rigmænd
modellerede han saaledes i Løbet af Aaret 1809 et ikke ringe Antal af
mere eller mindre betydelige Kunstværker. Blandt disse nævnes en »Amor,
der i sin højre Haand holder en Sommerfugl ved Vingerne for at saare den
med en Pil, som han tager ud af Koggeret«. Beskrivelsen af denne Statue,
der var tiltænkt en Baron Theodor de Hahn, men som næppe nogensinde
er kommen ud over Modelstadiet, synes ikke at være korrekt. I Musæet
•findes den ikke — om overhovedet nogensteds — , men vi kunne danne
os en Forestilling om den efter Kobberstikket i Thieles Billedværk fra 1831.
Der se vi den vingede Gud halv siddende, .halv staaende op ad en høj