400 / 484
2
5
J
større Iver end hidtil samlede sine Tanker om Arvesagen og endelig kom til
Ro i Beslutningen om at lade sine Efterladenskaber komme Fædrelandet til
Gode. Planen om Oprettelsen af et Musæum modnedes, om end ikke uden
Anfægtelser, som Bødtcher ofte havde vanskeligt ved at opstille nogen
Modvægt imod. Især saa det farligt ud, da det en Gang var kommet til
Thorvaldsens Kundskab, at der blandt Medlemmer af Kjøbenhavns Magistrat
havde rejst sig Betænkeligheder med Hensyn til de Udgifter, der kunde tænkes
forbundne med Modtagelsen af den testamentariske Gave. Thorvaldsen truede
da i opfarende Harme med »strax at skrive til München«, og Bødtcher
Spillende Engle.
havde den største Umag med at formaa ham til i alt hald at opsætte denne
Beslutning.
I den sidste Del af
1833
og langt ind i det følgende Aar arbejdede
Thorvaldsen flittig paa Monumentet for Maximilian; en og anden Afbrydelse
kom der dog, saaledes da han paa Nytaarsdag
1834
anlagde Modellen til
det herlige Relief »Nemesis«. Dette var fremkaldt ved en Bestilling fra en
af hans Venner, den FYankfurtske Bankier Heinrich Mylius, der nogle Aar
i Forvejen havde mistet en Søn og nu ønskede at sætte et Mindesmærke
paa dennes Grav i den lille By Loveno ved Lago di Como. Mylius havde
faaet den Tanke, at en Nemesis, saaledes som han havde fundet denne
32
*