417 / 484
262
havde »tænkt sig« ved at stille netop de to Drenge nærmest op ad San
geren. »Aa hvad,« sagde han, »det véd man jo, at saadan nogen Knægte
altid skal trænge sig frem, hvor der er noget paa Færde.«
Et andet Relief, der vel har haft en lignende Bestemmelse som
det nysnævnte, er »Thetis og Achilles«; Moderen hviler paa Flodbredden
paa det ene Knæ og holder sin lille Søn, som hun vil dyppe i Styx’s Bølger
for at gjøre hans Legeme usaarligt, ved Foden; bag hende staar Pallas
Athene og strækker sin Lanse ud over Barnet; paa den anden Side af
Strømmen sidder den gamle Flodgud, der i en senere Bearbejdelse blev
ombyttet med en Nymfe. Omtrent samtidigt optog Mesteren paany to
Motiver, som han alt i en langt tidligere Periode
(1805
og
1809
) havde
behandlet i skjønne Kunstværker, nemlig »Achilles og Briseis« og »Hektor
hos Paris og Helena«. Ved det førstnævnte Relief foretog han kun nogle
mindre Ændringer; den forrest skridende Herold blev vendt om mod Pigen,
og Achilles’s Bevægelse noget svækket; som Helhed synes Kompositionen
at være bleven mindre fin i Linierne og mindre kraftig i Udtrykket ved
Omarbejdelsen. Det andet Relief er næsten helt igjennem et nyt Arbejde;
Paris er fremstillet staaende, og mellem ham og Helena er der bragt en
stærkere Korrespondance til Veje; hun, der i det ældre Kunstværk nærmest
syntes at henvende sig til Hektor, taler nu bebrejdende Ord til den blød-
agtige Elsker, som ogsaa haanes af de to Terner, der række ham Haand-
tenen. Kompositionen er saaledes her bleven i udvortes Forstand rigere
end i det oprindelige Relief, men i Pienseende til Klarhed og Dybde har
den snarere tabt end vundet, og de enkelte Figurer ere langt stilfuldere og
friskere i det gamle end i det senere Værk.
Et udmærket Arbejde fra samme Tid er Relieffet »Hektors Alsked
med Andromache«, i hvilket Kunstneren har holdt sig nær til det Billede,
der gives i den homeriske Digtning:
»Af sit Hoved paastand da tog den straalende Hektor
Hjelmen af glinsende Malm, og ned paa Jord han den satte,
Kyssed sin elskede Søn og gyngede Glutten paa Armen«;
hos ham staar hans Plustru og lægger Haanden paa hans Skulder, bag
hende kommer en Kriger; Ammen, der er fulgt med, udbreder en Flig af
sit Klædebon ior deri at optage den lille. Mindre betydelige ere de to
Medailloner »Achilles med Pentesilea« — et Emne, som Thorvaldsen alt i
sin tidlige Ungdom havde behandlet i en skitseret Gruppe — og »Achilles,