420 / 484
263
der forbinder den saarede Patroklos«, prægtigt i Bevægelsen det genialt
komponerede Relief med »Kentauren Chiron, der lærer den unge Achilles
at kaste Spydet«.
Som allerede omtalt var det vel Bestillingen fra Mr. Labouchére,
der gav Anledning til, at Thorvaldsen i denne Periode saa stærkt fordybede
sig i Sagnene om den navnkundige Søn af Havgudinden Thetis; en Opfor
dring fra en anden Rigmand førte ham ind i en Kreds af nye Emner. Don
Carlo Torlonia, der ejede en Villa ved Castel Gandolfo, ønskede denne
udsmykket med Billedhuggerarbejder, og Thorvaldsen lovede at levere ham
Udkast til et større Antal af disse; efter dem skulde saa Arbejderne model
leres af Kunstnerens dygtige Elev Vincenzo Galli. Til Frontonen gjorde
Thorvaldsen selv en større Skitse: »Apollon blandt Hyrderne«; Sangguden
rører sin Lyre og synger dertil for den lyttende Skare. Men Flertallet af
Reliefferne modellerede Galli efter Mesterens Tegninger: det blev en Suite
af to og tyve ovale Stykker, mest med Fremstillinger af Gudinden Diana
i mangfoldige Situationer og af Figurer, der ere knyttede til hendes
Sagnkreds; dernæst sexten Kompositioner til Fortællingen om Amor og
Psyche og endelig en Række af tyve mindre Tavler med Loftsfigurer,
Genier, der skulde symbolisere de forskjellige Arter af menneskelig Kultur
virksomhed. Tilsammen bleve disse Værker et nyt Vidnesbyrd om den
overstrømmende Frodighed af Mesterens Fantasi, der dog samtidig med, at
den gav sig Udslag i disse Suiter, tillige blev sysselsat paa mange andre
Maader. I
1837
fremstod der saaledes en stærkt omarbejdet Gjentagelse
af det femAar ældre Relief »Alexander antænder Persepolis«; Kompositionen
var nu udvidet til i Steden for otte at omfatte tolv Figurer. Og flere helt
nye Arbejder er der at nævne, først og fremmest den nydelige Statue »En
dansende Pige« — Barnet, der med begge Hænder løfter det lette Klædebons
Flige, idet hun træder ud i Saltarelloen. Fra samme Tid ere Reliefferne
»En Bakkantinde med en Fugl« og »Amor med Tidsler og Roser«, det
sidstnævnte i tvende Varianter, samt de to Allegorier »Retfærdigheden« og
»Statsstyrelsen«, der oprindelig vare bestemte for Fodstykket til Kurfyrst
Maximilians Monument, men aldrig kom til Anvendelse.
En Afbrydelse i Thorvaldsens Virksomhed voldte Koleraen, der
ved Sommertid i det nævnte Aar kom til Rom og udbredte sig med ikke
ringe Hurtighed. Kunstneren besluttede sig endog til at flygte bort fra
Staden og tage midlertidigt Ophold i en af de smaa Bjergbyer paa den