415 / 484
260
er i Færd med knælende at bruge sin Segl. »Hosten« er den modne Alder:
Manden kommer med Jagtbyttet og fulgt af sin Hund hjem til Hustruen,
der har ventet ham med Barnet paa sit Skjød og nu læsker ham med
Druerne; i »Vinteren« faa vi Billedet af Alderdommen, de to gamle, der
tillige med deres Kat have det saa hyggeligt sammen ved Lampen og Ild
bækkenet. Et noget større Relief fra omtrent samme Tid er »Tro, Haab
og Kjærlighed«; Troen og Haabet søge Ly under Kjærlighedens brede
Vinger — atter et slaaende Exempel paa Mesterens Evne til at give en
stor og ejendommelig Tanke i aandfuld Symbolik. Endnu femten Relieffer
— de ni Muser, Mnemosyne, Apollo, Minerva, Gratierne og Pegasus, ført
af en Genius, bleve til i samme Aar.
Thorvaldsen havde gjentagne Gange lovet sig selv, at han nu ikke
vilde tage imod større Bestillinger, før han havde opfyldt sit Tilsagn om at
vende tilbage til Fædrelandet; der hvilede imidlertid paa ham en Forplig
telse, han for flere Aar siden havde paataget sig, og den mente han nu at
burde fyldestgjøre. Til »den sidste Hohenstauffer«, den i
1268
efter Slaget
ved Tagliacozzo henrettede Conradin af Schwabens Grav i Kirken Sta Maria
del Carmine i Neapel havde han lovet Ludwig af Bayern en Marmorstatue;
Skitsen forelaa allerede i
1833
, men siden den Tid var der ikke bleven
tænkt paa dette Kunstværk, og først nu blev den legemsstore Model udført.
Statuen, der fremstiller det sextenaarige Kongsemne støttet til sit Slagsværd
og med Kronen paa det fint formede Hoved, er et rent Fantasibillede, men
værdifuld saavel ved sin formelle Skjønhed som ved sit Præg af vemodsfuld
Resignation. Kort efter at denne Model var bleven færdig, modtog Thor
valdsen en Hædersbevisning, som han vistnok satte større Pris paa end paa
Størstedelen af de Ordener og Diplomer, der stadig strømmede ind paa
ham, idet Akademiet S. Luca vedtog at lade præge en stor Guldmedaille
til hans Ære. d ildels var denne Udmærkelse vel foranlediget ved, at Thor
valdsen netop havde vist det Samfund, hvori han levede, væsentlige Tjenester,
idet han tørst havde besørget den vanskelige Restauration af Marcus-Aurelius-
statuen paa Capitolium og dernæst havde forestaaet Opstillingen og Ordningen
at det nye romerske Musæum for etruriske Oldsager, Arbejder, for hvilke
ogsaa Paven paa forskjellig Vis tilkjendegav ham sin Taknemlighed.
Det følgende Aar er betegnet ved endnu flere og mærkeligere
Kunstværker, tildels Kompositioner over Emner fra den homeriske Sagn-
kieds, til hvilken Mesteren nu paa ny droges hen, særlig ved de Opfordringer,