414 / 484
2 5 9
som Helhed ikke meget indholdsrige Skitse til Slotskirken, Christi Op
standelse, hvor Hovedfiguren er af saa svag en Virkning, og de sovende
Krigeres Stillinger saa lidet troværdige. I det hele synes disse Arbejder at
være udførte med paafaldende ringe Interesse og Liv; som man véd, kom
de heller aldrig ud over Skitsestandpunktet.
Al sin Energie lagde Thorvaldsen derimod for Dagen under Arbejdet
paa det Schillermonument, hvorpaa der nogle Aar i Forvejen var indløbet
Bestilling hos ham fra Stuttgart. Ifølge Kontrakten skulde han selv kun
udføre Skitsen, hvorefter Mathiæ saa vilde have at modellere den kolossale
Statue. Skitsen blev færdig i Sommeren
1835
, den store Model og Re
liefferne til det af Bindesbøll tegnede Fodstykke kunde allerede afsendes fra
Rom næppe to Aar senere, og i
1839
afsløredes paa Schillers Dødsdag, den
8
ncle Maj, Monumentet under store Festligheder. Digteren er fremstillet
staaende, hyllet i en folderig Kappe, som han med den højre Haand, der
tillige holder Pennen, samler foran Brystet; i den sænkede venstre har han
Bogen, hvori han netop har skrevet, Hovedet med Lavrbærkransen over
de rige Lokker er let bøjet som i dybe Tanker; sjelden har vel i et Kunstværk
den digteriske Inspiration faaet et dybere og værdigere Udtryk. A f Fod
stykkets skjønne Relieffer fremstiller det paa Forsiden »Schillers Apotheose«:
Ørnen, der med Bogrullen i sine Kløer flyver mod det høje, bærer mellem
Vingerne Kloden med hans Navn; over den staar en Stjerne; ved dens Sider
flyve Historiens og Tragediens Muser og støtte Kuglen under Himmelflugten.
Paa det ene Siderelief ses Digtekunstens Genius, paa det andet en Victoria;
Bagsiden er prydet med Lyren, der bæres af to Griffer.
Ved Begyndelsen af
1836
synes Thorvaldsens Helbred at have
bedret sig; i alt Fald tog han allerede ved Nytaarstid fat paa nye Arbejder,
og hans Produktion fortsattes nu i længere Tid uden Afbrydelser og med
den gamle Kraft. Først i Rækken maa nævnes de fire Reliefmedailloner
»Aarstiderne«, der høre til hans bedst kjendte og oftest reproducerede
Værker. Som man véd, har Kunstneren i disse Kompositioner foruden det,
som betegnes ved Suitens Fællesnavn, givet en Fremstilling af Menneskets
Livsaldre. »Vaaren« er tillige Barndommen; en ganske ung Pige binder
Kranse af de Blomster, der rækkes hende af to Smaadrenge, den ene helt,
den anden, som hun selv, næsten nøgen; alt er her Uskyld og Leg. I
»Sommeren« se vi Ungersvenden, som drager Jomfruen med sig gjennem
Kornageren, idet han viser hende det fristende Æble; en anden ung Kvinde
33*