![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0052.jpg)
29
Pascha han paa den danske Regerings Vegne skulde indlede nogle Under
handlinger.
Først i December naaede man tilbage til La Valetta, hvor
Fregatten efter 16 Dages Quarantaine — ogsaa i Tripolis var der nemlig
Pest — løb ind for at faa bødet paa det Havari, den havde lidt under flere
Storme i Middelhavet. Thorvaldsen tilbragte adskillige Dage i Land og saa
sig om i Byen og dens Omegn; han begyndte at føre Dagbog over sine
Oplevelser, men hermed blev det dog ikke til stort; i det hele taget synes han
paa Rejsen til Italien at have næret en mærkelig Sky for alt, hvad der
kunde hindre ham i at pleje sin Magelighed. Saa vel Kaptajnen som Skibs
præsten, hans gode Ven Paveis, ønskede at give ham den Undervisning i
fremmede Sprog, hvortil han saa højlig kunde trænge, men deres Tilbud
blev ikke modtaget; til sine Forældre og Venner i Hjemmet skrev han
foreløbig ikke, men nøjedes med at sende Hilsener i andres Breve. Mest tænkte
han, skriver Kaptajn Fisker til sin Hustru, paa at sove og at spørge om,
hvad der skulde vanke til Middag; saa legede han med sin Hund, Hektor,
som han havde taget med som Extrapassager fra Kjøbenhavn; gik det
haardt til, gjorde han flygtige Udkast til Kompositioner eller tegnede en og
anden Skibskammerats Portræt. Det Skudsmaal, Kaptajn Fisker giver ham
i sine Breve, er i det hele taget ikke glimrende.
»Thorvaldsen vil ikke
forlade Skibet; jeg tænker, at jeg kommer til at bringe ham tilbage til
Danmark. — — Hvorledes det vil gaa ham, det maa Himlen vide! Han
er saa luud doven, at han ikke selv har giddet skrive, har aldrig ombord
villet lære et Ord Sprog. Jeg har besluttet, at sende ham til vores Gesandt
i Neapel og lade ham besørge ham videre til Rom. Den Herre har 400 Rdlr.
om Aaret, og, Gud hjælpe ham selv! han holder Hund, snuer hele for
middagen og spørger og sørger bestandig for Magelighed og Lækkerhed.
Men alle ombord holde af ham, da han er en godmodig Person.«
Men Rejsen maatte jo fortsættes, og Thorvaldsen skilles Ira de
gode Venner paa Fregatten. Kort efter Nytaar 1
797
Kaptajnen fat paa
Føreren af en mindre Skude, der agtede sig fra La Valetta til Palermo,
med ham blev der da gjort Aftale, at han skulde tage den unge Kunstner
med; fra Sicilien vilde der vel saa altid kunne findes Lejlighed videie til en
Havneby paa Italiens Fastland.
Thorvaldsen fik Anbefalingsbreve med til
et Handelshus i Palermo og til den der værende danske Vicekonsul, og den
1 6de Januar sagde han med Taarer i Øjnene Farvel til alle de Landsmænd,
der under hele den forløbne Del af Rejsen havde behandlet ham med saa