50 / 484
2 7
hengik imidlertid adskillige Maaneder, og denne Tid brugtes saa vel til at
drøfte Rejseplaner som til Arbejde af forskjellig Slags. Thorvaldsen model
lerede saaledes en ganske net, men i ingen Henseende betydelig Portræt-
medaillon af A. P. Bernstorff og en Buste af den kort i Forvejen afdøde
Tænker Tyge Rothe. Busten blev udført efter en Maske, tagen over Liget,
og heri ligger maaske delvis Forklaringen til dens paafaldende strænge, noget
skarptskaarne Form; den er dog et smukt og karakterfuldt Kunstværk, der
baade i Opfattelsens Art og i Gjennemførelsen viser tydelig Paavirkning af
tilsvarende Stykker fra den ældre romerske Kejsertid.
Det sidste Arbejde
i Kjøbenhavn blev en Portrætmedaillon af Kunstnerens gamle Ven og Tegne
lærer E. H. Løffler.
Om Rejsens Maal var der selvfølgelig ingen Diskussion tænkelig
mellem Thorvaldsen og hans Venner; en fremad stræbende Billedhugger
skulde og maatte til Rom. Derimod kunde der vel være forskjellige Meninger
om, hvilken Rejserute der burde vælges.
Akademiets Stipendiater plejede
i de Tider ligesom nu til Dags at lægge Vejen til Italien over Land; den
oprindelige Plan for Thorvaldsens Rejse gik da ogsaa ud paa, at han skulde
drage over Wien for i denne Stad at lære Tysk og Italiensk. Denne Tanke
blev dog snart opgiven, nærmest af Hensyn til Krigsforholdene, der kunde
gjøre en Rejse gjennem Mellemevropa baade besværlig og vovelig, og en
af Vennerne, den tidligere nævnte P. H. Haste, der efter eget Sigende skal
have været den virksomste til at »drive« Thorvaldsen til Rejsen, bragte da
i Forslag, at man skulde søge at faa ham af Sted ad Søvejen.
Det traf
sig nemlig saa, at et af Marinens Skibe, Fregatten Thetis, laa for et Togt
til Middelhavet; den skulde ledsage det saakaldte Presentskib, der aarlig
bragte Gaver til Regeringen i Algier, for at denne »Røverstat« skulde
lade de danske Sydfarere i Fred.
Man henvendte sig da til Bernstorff, og
denne udvirkede Tilladelse for Thorvaldsen til at følge med Pregatten, der
saa kunde bringe ham i Land i en af Italiens Havnebyer. End videre hen
vendte Bernstorff sig til Thetis’s Chef, Kaptajn Lorenz Fisker, og anbefalede
Thorvaldsen til denne.
Fisker var en varmt følende og elskværdig Mand;
han lovede at gjøre for den unge Billedhugger, hvad han kunde, og holdt
i fuldeste Maal sit Løfte baade før Rejsen, og saa længe denne varede.
I
Ventetiden lod han og hans Hustru Thorvaldsen spise til Middag ved deres
Bord et Par Gange om Ugen; Gjæsten blev snart som hjemme i Huset, og
da det viste sig, at hans Forsyning med Undertøj var meget ufuldkommen,
4*