46 / 484
25
skjønne Linier; særlig i en enkelt af dem, den helt anonyme, er der i Halsens
Bevægelse og i Hovedets Udtryk ikke lidet af den ejendommelige Finhed
og Ynde, der saa ofte senere har givet Thorvaldsens Billeder af unge Kvinder
deres største Tiltrækning.
Abildgaard var meget fornøjet med den Maade,
hvorpaa hans Protegée løste den ham stillede Opgave, og førte en Dag
den højt ansete svenske Billedhugger Professor Sergeli, som den Gang op
holdt sig i Kjøbenhavn, ud paa Amalienborg for at vise ham, hvad der var
færdigt af Statuerne.
Da de kom, stod Thorvaldsen og arbejdede paa en
af disse med et »Skrabejærn«; Sergell saa’ paa hans Arbejde og spurgte
omsider, hvordan han bar sig ad med at »gjøre saadanne smukke Figurer«.
Oplysningen, han fik, var mere kortfattet end høflig; Thorvaldsen, der
hverken den Gang eller senere holdt af, at man talte til ham, naar han
arbejdede, indskrænkede sig til at vise ham Redskabet og svare: »Med denne«.
For at faa den ham tidligere tilstaaede Understøttelse fornyet for
endnu et Aar indgav Thorvaldsen i Januar 1795 en Ansøgning til Akademiet;
han betonede deri, at han trængte til Hjælp ikke blot til sine kunstneriske
Studiers Fremme, men ogsaa for at han kunde blive sat i Stand til at
erhverve sig »de Sprogkundskaber, uden hvilke ethvert Fremskridt er umuligt«.
En Prøve paa sin Kunst lod han følge med; det var den tidligere nævnte
Omarbejdelse af Relieffet »Numa og Egeria«.
Understøttelsen opnaaede
han, og samtidig blev der givet ham Løfte om, at Rejsestipendiet skulde
blive ham til Del i Løbet af det kommende Aar.
I Musæets Kjælder findes en Del Portrætarbejder, som Thorvaldsen
har udført, før han forlod sit Fædreland; nogle af dem ere baade i Henseende
til Opfattelse og til Modellering meget svage Arbejder, saaledes de bron-
cerede Gipsmedailloner af Monrad og Hustru; i andre, som Busten af Maleren
Chr. F Høyers Moder, er der baade Liv og Finhed.
En Buste af en af
Tidens fremragende Mænd, Grev A. P. Bernstorff, modellerede han eftci
Tilskyndelse af sine Venner, der mente, at han ved dette Arbejde skulde
kunne opnaa den mægtige Statsmands Protektion.
Glad var han ikke, da
han skulde tage fat paa Værket; han kunde nemlig ikke gjøie sig stort
Haab om at formaa Bernstorfif til at sidde Model og maatte gaa ind paa at
udføre Busten efter et af Juel malet Portræt samt efter de flygtige Indtryk,
han kunde faa af Ministeren, naar denne passerede Steder,
h v o r
Thorvaldsen
havde stillet sig paa Vagt. Inden Arbejdet var fuldendt, opnaaede Kunstneren
dog ved Grev Reventlows Hjælp at faa Bernstorff til at sidde et I ar Gange
4