63 / 484
/
3§
han senere lyste i Kuld og Kjøn; en yppig Skikkelse med smilende Læber
og mørke, bundløse Øjne.
Nogen videre gaaende aandelig Udvikling var
hun næppe i Besiddelse af, og en samtidig af hende, den for en Del Aar
siden afdøde tyske Landskabsmaler von Rhoden, har mundtlig udtalt til Forf.
heraf, at hun var »lidet elskværdig i Omgang, intrigant og klog, men fuld
kommen aandløs og uden Begreb om Kunst. Thorvaldsens Kjærlighed til
hende var udelukkende sanselig Betagethed.« — Forholdet til Anna Maria
blev da
i
Aarenes Løb paa
mange Maader trykkende for
Kunstneren; »det ligger«, siger
Thiele, »som en mørk Traad
indflettet i hans
ø v r ig e
Liv.«
Efter at Thorvaldsen i
Høsten 1797 havde tilendebragt
sit Ferieophold i Genzano, fort
satte han med Arbejdet paa Ko
pierne, gjorde Rothes Buste fær-
dig og begyndte at udføre sin
Bernstorff i Marmor. For rolig
Virksomhed vare Tilstandene i
Rom imidlertid stadig ugunstige;
der forefaldt ofte Uroligheder,
og flere Gange kom det til
blodige Sammenstød mellem den
republikansk sindede, af Fransk-
mændene ophidsede Del af Be
folkningen og de pavelige Trop
per. General Duphots Drab —
C. V. Eckersberg, Anna Maria Magnani.
han blev skudt under en Gade
kamp — førte til, at Joseph Bonaparte, den Gang fransk Gesandt, forlod
Byen for at paakalde sine Landsmænds Hævn, og kort Tid derefter drog
en fjendtlig Hær imod Rom.
Thorvaldsen havde allerede gjort sig for
trolig med Tanken om at rejse til Paris og tage Ophold der, indtil Uvejret
var drevet over, men inden han fik denne Plan sat i Værk, holdt General
Berthier sit Indtog i Pavestaden, og den 18de Februar 1798 proklamerede
han paa Capitolium den romerske Republik.
Paven, der ikke vilde give