Previous Page  152 / 289 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 152 / 289 Next Page
Page Background

1 50

SIGRID NUTZHORN

nes Henvisning til ortopædisk Behandling i saadanne Tilfælde har for­

modentlig været medvirkende til at vække Forstaaelsen af, at Pigebør­

nene i al Almindelighed trængte til Legemsøvelser, der kunde give en

mere alsidig Styrkelse af Muskulaturen.

Nogle af de første Steder, der indførtes Pigegymnastik, var paa Døv-

stummeinstituttet, Blindeinstituttet og Waisenhuset.

Frederik V I, der allerede som Kronprins viste Gymnastikken megen

Interesse, og hos hvem Nachtegall altid fandt virksom Støtte, opfordrede

nu ham til ogsaa at virke for Udbredelsen af Pigegymnastik. Ved det

gymnastiske Institut, som Nachtegall havde stiftet 1

799

? ^ ^an i

ved Kongens Hjælp oprettet en »Prøveskole for den kvindelige Ungdoms

Undervisning i Legems- og Sundhedsøvelser.« — Da Nachtegall efter et

Aars Forløb indberetter om Undervisningens gode Resultater med Hen­

syn til Holdning og Kraft, bliver Skolen omdannet til »Normalskolen for

Kvindegymnastik«, hvor unge Piger uddannes til at undervise i Faget.

Fra Kancelliet blev der udsendt Meddelelse til samtlige Skoledirektioner

om, at alle de Skoler, der indførte Pigegymnastik, skulde bruge Normal­

skolens Øvelser og Fremgangsmaade som Rettesnor, og Professor

Nachtegall skulde føre Tilsyn med Undervisningen. — Nachtegall blev

da den første i Danmark, der skabte en Institution, hvorfra der udgik

Lærerinder, der kunde føre Gymnastikken videre ud i Samfundet.

Normalskolens Øvelser for Piger afviger ikke i nogen væsentlig Grad

fra Drengenes Gymnastik. Nachtegall blev ikke Grundlægger af nogen

Kvindegymnastik; hans Fortjeneste bestaar i det hele ikke i Nydannelser

paa det gymnastiske Omraade, men han forstod at vække Interesse for

Gymnastikken ikke blot hos Myndighederne, men ogsaa blandt Skole­

ledere og Forældre, og han skaffede Muligheder for en større Udbredelse

a f den. I 1838 indfører en privat Skole Pigegymnastik; Aaret efter ind­

føres det i Søetatens Skoler for Piger, og privat oprettes der en »Gymna­

stikskole for Damer«; i Pressen begynder man ogsaa paa denne Tid at

diskutere Kvindegymnastik.

Men denne stigende gymnastiske Interesse svinder atter efter Frede­

rik VTs Død, og yderligere da Nachtegall dør 1847. I 1858 blev der end-

ogsaa indbragt Forslag i Rigsdagen om at ophæve Gymnastik som et

fast Fag i Skolen; det blev vedtaget af Folketinget, men forkastet af

Landstinget. Denne Nedgangsperiode varer til Midten af Tresserne; da

bliver efter Nederlaget i 1864 Gymnastikken et af de Midler, hvorved