151 / 289
AF KVINDEGYMNASTIKKENS HISTORIE
Af
SIGRID NUTZHORN
I
Begyndelsen af det forrige Aarhundrede møder man den første spi
rende Interesse for ogsaa at gøre Pigebørnene og den kvindelige Ung
dom delagtig i Legemsøvelsernes Goder. Der var paa den Tid ikke megen
Forstaaelse af, at Pigerne lige saa vel som Drengene kunde trænge til
Gymnastik for Motionens og den legemlige Udviklings Skyld. Dansen
brugtes ganske vist som Undervisningsfag i nogle Pigeinstitutter, og Pi
gerne fik da derigennem lidt Bevægelse; men det har dog næppe været
den gavnlige Motion, den gav, man i Almindelighed tillagde særlig Be
tydning. Hensigten har snarere været gennem Dansen at lære de unge
Piger at bevæge sig med Anstand samt at opøve dem i denne selskabelige
Færdighed. — Professor Munter (senere Biskop), Medlem af den store
Skolekommission, der bragte os Skoleloven af 1814, fremhævede Dansen
som en god Form for Pigernes Legemsøvelser; en Udtalelse af ham tyder
paa, at det ogsaa for ham for en stor Del var den Anstandsøvelse, Dansen
kunde give, der havde Betydning: ». . . . De lærte da anstændig Gang
og Contenance, og tillige blev der sørget for, at de lærte at danse sæde
ligt og ikke saa baccantisk, som det nu om Stunder bliver alt mere her
skende Mode.«
I Skolekommissionen var der vel Røster, der hævede sig til Fordel for
Pigegymnastikken; men medens det lykkedes Professor
N
a c h t e g a l l
ved
Skoleloven af 1814 at faa Gymnastik indført som fast Fag for Drengene
i Folkeskolen, maatte Pigegymnastikken vente endnu mange Aar paa
denne lovfæstede Anerkendelse.
Omkring 1830 kommer der lidt mere Liv i Interessen for Gymnastik.
Flere Læger faar Øje for, at mange af de Rygskævheder, der langt hyp
pigere findes hos Pigerne end hos Drengene, er fremkommet paa Grund
af slap Muskulatur og i det hele mangelfuld legemlig Udvikling. Læger-