147 / 289
SEMINARIESKOLEN
1 8 9 5 — 1 9 2 4
145
bruges først og fremmest til Modersmaalet, og de »franske Broderier«
maatte vige for de Schallenfeldtske Øvelsesstykker, noget som vistnok
en Del Forældre til en Begyndelse egentlig fandt en Tilbagegang. Paa
den anden Side maatte disse stadig faa et stærkt Indtryk af Frøken Zahles
varme og forstaaende Omhu for sit »yngste Barn«. Hun havde flyttet sit
Hjem midt ind i den ny Skole, hun færdedes saaledes daglig iblandt os,
og hun tog sammen med sine ypperste Medarbejdere Del i Undervisningen.
I Midten af Juni 1896 modtog vi det første Hold Seminarieelever,
efter at Fiøken Zahle først havde talt indtrængende og alvorligt til dem
(se Bogen »Natalie Zahle« Side 242) om de Pligter, der vilde paahvile
dem, fra det Øjeblik de traadte over Skolens Tærskel; særlig understre
gede hun, hvorledes der maatte fordres af dem samme Diskretion over
for Børnene, som de vilde behandle Medlemmerne af deres eget Hjem
med. Hun henledte ogsaa deres Opmærksomhed paa Skolens Betydning
som Hjemmets Medhjælp, viste dem, hvorledes man i Skolen dog be
høver visse ydre Forholdsregler, der ej i samme Grad behøves i Hjem
met. Først og fremmest en
gennemgaaende velgørende Orden
— denne maatte
Seminarieeleverne forstaa at respektere. Hun sluttede med at sige: »
Kær
lighed og Orden
er den gode Skoles Grundlov. Gid De lære at kende, at
den under al Skrøbelighed raader her, og gid De her og i Fremtiden
selv maa bygge paa den ved al pædagogisk Gerning i Hjem og Skole.«
Det blev en Glæde at modtage det første Seminariehold, ogsaa dets
Efterfølgere, der saa vel har forstaaet at indordne sig under de Fordrin
ger, som Barneskolen maatte stille til dem.
I disse første Aar udvikledes et hyggeligt Samliv imellem Seminariets
og Barneskolens Elever, vi var dengang ikke flere, end at vi bl. a. hver
Morgen kunde mødes til vor Morgensang i Gymnastiksalen, hvad der i
Aarenes Løb er umuliggjort ved den stadig voksende Børneflok og de
mange Seminarieelever.
En Tid paa Aaret, der altid af Børnene har været imødeset som meget
fornøjelig, er Seminarieelevernes Eksamen i »praktisk Skolegerning«; der
har særlig ibl. de yngste ligefrem været Rift om at komme til at høre til
de udvalgte, der skulde »op til Eksamen« paa Seminariet. Mange af de
større Elever er med megen Alvor gaaet op i, hvad de havde at gøre ved
denne Lejlighed, og har saa godt forstaaet, hvor vigtigt det er for Eksami
nanden, at de kommer med fornuftige Svar. Engang da et Hold store
10