146 / 289
i
44
G. KNUTH
heder, som havde hendes varmeste Interesse, at det maatte blive og blev
uendelig svært for hende at se dem drage bort med deres to allerede den
gang »store Hære«.
Men — alligevel — der skulde leves under den ny Lov, Seminariesko
len skulde have Plads, og med en Kraft og Energi, som sikkert ikke findes
hos mange i 68 Aars Alderen, tog Frøken Zahle fat paa at »skabe nyt«
og paa at faa dette ny saa godt, som tænkes kunde. Under mange omhyg
gelige Overvejelser drøftedes og fastsloges Læseplanerne, og inden Sko
len begyndte, indbød hun Elevernes Forældre til et Møde, hvor hun nøje
gjorde Rede for det Arbejde, som her skulde gøres — først og fremmest
for Børnene med deres Udvikling og Uddannelse som Maal, dernæst et
Arbejde med de vordende Lærerinder, for hvem Skolen gæstfrit skulde
aabne sine Døre i adskillige Undervisningstimer. Til dette Møde havde
Frøken Zahle skrevet en Sang, hvis Indhold for enhver, der kendte hen
des Tanker, tydelig røbede, med hvor tungt et Sind hun i Virkeligheden
gik til denne Gerning, men at hun tog den op, fordi hun saa den som
sin og derfor nu stillede den hen under Guds Varetægt.
Vi, Frøken Steinthal og jeg, som dengang hørte til de yngre, saa jo
med et lysere Syn paa den Sag, vi skulde bære frem. De Øvelsesskoler,
som vi havde set i Udlandet, havde nemlig paa ingen Maade gjort os
forsagte; at de som ethvert andet menneskeligt Værk kunde have deres
Skrøbeligheder og svage Punkter, var vi selvfølgelig ikke blinde for; men
vi havde set, hvorledes der med Indsigt, Omhu og Alvor kuride arbejdes
baade med Børn og med og af Lærerlærlinge, hvor vel tilrettelagt alt var,
hvor friskt og fornøjeligt Samlivet mellem Børn og voksne formede sig,
vi satte derfor vort Haab til, at det ogsaa herhjemme skulde lykkes at
faa et saavel for Børn som for voksne godt Arbejde gjort. Og fortrøst
ningsfuldt tog vi da fat paa dette d. iste Oktober.
Nu var det saaledes, at Skolen først i Juni Maaned følgende Aar skulde
modtage sine Gæster — Seminariets III Hold — vi havde da et godt
halvt Aar at arbejde i alene med Børnene, og dette var saa vist ikke
for lang Tid at faa de to overtagne Skolers Elever og de her indmeldte,
som havde gaaet i forskellige Skoler, nogenlunde arbejdet sammen. I de
Tider var Skolernes, særlig de smaa Skolers, Læseplaner meget forskellig
artede, i den ene Skole havde Børnene t. Ex. dyrket Fransk fra iste
Klasse, i det hele havde de fremmede Sprog og allehaande »finere«
Haandarbejder tidligt taget Kræfterne i Brug, nu skulde de fornemmelig