155 / 289
AF KVINDEGYMNASTIKKENS HISTORIE
153
tages æstetiske Hensyn ved Valget af Øvelser. Her møder vi paa nogle
Punkter Forløbere til en Opfattelse af Kvindegymnastik, der gaar i
samme Retning som i vor Tid; men der ligger en lang Afbrydelse af
Udviklingen i denne Retning derimellem.
Den Drachmannske Gymnastik vandt, om end kun for et kortere Tids
rum, Udbredelse baade i København, i større Provinsbyer samt paa
nogle Højskoler. Blandt de Lærerinder, der udgik fra Instituttet, var
Drachmanns Datter, Erna Drachmann, senere Fru Juel-Hansen. Hun
indførte Faderens Gymnastik i N. Zahles Skole, i 1867 med et enkelt
Hold, senere med flere. I de følgende ca. 10 Aar undervistes der i
N. Zahles Skole saavel i »svensk« som i »fransk« Gymnastik; den sidste
Betegnelse anvendtes i Almindelighed for den Drachmannske. Professor
Nycander førte Tilsyn med den svenske og Professor Drachmann med
den franske Gymnastik.
I det hele og store var det en betydelig Vinding, at Pigebørnene fik
det stillesiddende Skolearbejde afbrudt af livlig Bevægelse, hvad man
paa den Tid sikkert regnede denne Gymnastik for at være, men i Læng
den tilfredsstillede ingen af Systemerne dog helt. Da Professor Nycander
efter nogle Aars Forløb opgav sin Virksomhed i Danmark for at tage et
Arbejde med Sygegymnastik op i Briissel, faldt Forsøget med hans Skole-